68 / 92
CI
mer, herved fik Ledighed til at lægge sin Embedsiver for Dagen. Saaledes
opnaaedes det, at efter lidet over tre Aars Forlob /) saavel Hovedbygningen til
Norregade, som de ovrige for Oeconomien og til Bolig for Oeconomus bestemte
Ledigheder i hele deres Indretning bleve færdige omtrent til den foresatte Tid.
Det nyopbygte Commiinitet indtog i det Hele den samme Plads, som det
forrige, dog med ,nogle faa Forandringer. Saaledes var ved Hovedbygningens
nordlige Ende blevet afgivet et lidet Stykke af Grunden til Skidenstrædets Ud
videlses-), ligesom hele Communitetets og Universitetets Grund langs med
denne Gade i lige Hensigt blev noget rykket ind. Paa den sydlige Side mod
Kirkegaarden var faldet bort, uden igien at opfores, den Tilbygning til Communi-
tetet, imellem dette og Naturaltheatret, hvori for Branden Spisesalen (coenacu-
lum) var*); Hovedbygningens sydlige Gavl vendte nu éi hellef længere lige ud
til Kirkegaarden, men, til den nu imellem denne og Universitetet til Forbindelse
af Norregade og Kannikestræde, som Fortsættelse af den sidste, aabnede nye Gade.
lovrigt, ligesom Communitetet efter den fôrste Brand (1641) havde reist sig smuk
kere af sin Aske, og var blevet rummeligere og bedre indrettet end forhen, saa
ledes var det nu atter, som Thurah *) bemærker, blevet opfort langt anseeligere,
end det tilforn havde været, ligesom det og i Henseende til Localets hele ind-
-
.
X
\
vendige Fordeling og Indretning havde vundet betydeligt. Oeconomus, som for
i Hovedbygningen boede nærmest ved hiin Tilbygning, hvor Spisesalen var k),
anvistes nu Bolig paa den anden Side af den nye Spisesal, men senére i den
Sidebygning til Gaarden, der staaer i Forbindelse med Çonsistorium og længere
hen blev bestemt til Professorbolig. Medens det store Kiôkken med Brygger« for
blev i Hovedbygningen, havdes i tjlstddende Sidebygning
til
Gaarden flere for Be-
spiisningens Fornodenhed tienlige Leiligheder. Hovedpartiet i begge Etager dan
nede to store Sale, af hvilke den i den nederste Etage strax toges i Brug til
Spisesal og til Ôvelser; den i den oversle forbeholdtes til nærmere Anvendelse
i Tiden
l).
Det Rum i nederste Etage, som var indrettet
til
Kiôkken, Bryggers
f )
Omtrent i ligesaa lang T id, som efter Ildebranden 1641. Ovenf. S. 31. f.
£) Dette var skeet ifôlge Rescriptet af 18 Decemli. 1728, efter hvilket af Landemærket og Skidenstrædet
indtil Norregade skulde giôres en Hovedgade paa 24 Al. Bredde. Communitetets Hovedbygning be
holdt endda en Længde af 155 Al.
li)
s. ovenf. S. 28. 31. Grunden benyttedes siden , og lige indtil den nuværende Universitetsbygning
skulde opfores, som Havcplads for Beboeren af det lidet Huus, der efter Branden 1728 blev paa
deii sydlige Side af Studiigaarden opbygget for en underordnet Betient (ovenf. S. 35).
Dette var
Grunden til, at sidstnævnte Bygning vedligeholdtes paa Universitetets Bekostning, inen Haven i
Henseenti$ til Plankeværk m. v. paa Communitetets. Hele Studiigaarden var neiuljg, om end ikke
ved nogen formelig Bestemmelse, saa dog ved en stiltiende Overcenskomst saaledes ford'eelt mel
lem Universitetet og Communitetet,. at til Universitetets Grund regnedes, hvad der laae osten, til
Communitetets, hvad der laae vesten for en midt over Gaarden fra den ostlige Ende af bemeldte
Have til den vestlige Ende af Consistoriihuset draget Grændse, omtrent i den Linie, hvor Træet
staaer. Oprihdelig var det dog Alt
Universitetets
Grund, og det findes ikke, at dette nogensinde
har faaet Erstatning for den Deel deraf, som det overlod Communitetet til Bebyggelse m .v., skitint
derom fra Consistorii Side af og til blev moveret.
/
i)
Hafn. Hod. S. 341, hvor ogsaa Hovedbygningens Façade til Norregade, for det Mecste saaledes som
den endnu viser sig, er i Kobberstik forestillet.
k)
Dette sees ogsaa af et Overslag over dennes Nedbrækning efter Branden 1728, hvor det hedder:
” Ved Studiigaarden,
som Borgermester
(Oeconomus)
B yssing har beboet ud til K irkegaarden ,
er eu
Gavl, som Spidsen vil afbrækkes, &c.
1)
Saavidt skionnes af
Thurah
à. St. S. 341 og
Bcchmann
a. St. S .74. Maaskcc har man dog forst havt
til Hensigt at bruge den nederste Sal til Spiisningen og den overste til Ôvelseriic, men siden,
da efter faa Aars Forlob (1736) Bespiisningen in natura ophorte, fundet det beqvemmcst at .an
vende Spisesalen til sidstnævnte Ôiemed. Nu blev ogsaa ved Siden af denne Sal indrettet et Biblio-
tlickværelse.
Jonge
a. St. S. 295.
Nycrup
Kiobenh, Beskriv. S. 293.
'
10