71 / 92
me Tid nye Indtægtskilder vare bievne Universitetet aabnede, deels i den til
dets Vedligeholdelse under 18,lc Mart. s. A. paabudnc nye Studiiskat (c. 6000Rdlr.
aarlig), deels i tre Kongetiender , som Kongen under 21de s. M. skiænkede til
Limning for en ny Professor juris (til Valuta af omtr. 600 Tdr. Byg aarlig). Alt
dette skete endnu, inden den nye Universitetsbygning blev færdig, og den hbiti-
delige Indvielse af denne kunde saaledes nu paa eengang blive det
gienopbygte
og det
reformerede —
det ikke mindre i
aandelig
end i
materiel
Henseende
gienfodte
— Universitets Inauguration. Dette var ogsaa den Anskuelse, som le
dede Universitetets Ordforer, hvis Tale fbrst derved erholder sin fulde Betydning.
Til denne Fest var nu Alt forberedet. Universitetet var i dobbelt Forstand
opbygt og istandsat. Der stod nu kun tilbage, ved en hbitidelig Act at indvie
dets gienopfbrte Auditoriibygning til dens under lykkelige Varsler fornyede Be
stemmelse, og da Kongens Fbdselsdag, som var den 30te Novemb., just indfaldt
ved den Tid af Aaret, i hvilken Bygningen blev færdig, saa fandt Universitetet
det passende og smukt, at give den aCadémiske Ilbitidelighed, som i denne Anled
ning pleiede at holdes, en forbget Giands, ved dermed at forbinde detved Kon
gens saa priselige Omhu gienfodte Universitets Inauguration. Kongen samtykte
dette, og den 4de Decemb. 1732 blev berammet som den Dag, paa hvilken IToi-
tideligheden skulde finde Sted; Kongen havde tilsagt sin egen hbie Nærværelse,
og Festen foranstaltedes nu med al den Værdighed, hvortil man var i Stand
Musik
v)
og Tale udgiorde, som naturligt, Hovedsagen derved, og det var den
berbmte
Joh. Gram*)\
selv en af de vigtigste Medarbeidere i den nye Reform,
hvem som dette Aars Rector den Ære tilfaldt, ved denne saa at sige
tredob
belte y)
Fest at være Universitetets Ordforer. Han udfbrte dette Hverv i en li-
gesaa skibn som indholdsriig latinsk Tale2), i hvilken han, under stadigt Hensyn
til Festens
hele
Betydning og til Kongens Fortienester af Universitetets Gienfo-
delse i
alle
Henseender, især fremhævede Kongens Viisdom i at
bevare paa
sit gamle Sted
den af det Oldenborgske Huus selv grundede, af en Chri
stian den Tredie under et nyt Lyses heldspaaende Indflydelse udvidede og for
bedrede, af den store Christian den Fierdé kraftigen beskyttede og forfrem-
64
'
.. .
;
hvilkc end de Mangler eller Feilgrcl), vare, som denne Lovgivning ikke vidste at -undgaae, altid
bliver den et uforglemmeligt Minde
0111
Christian den Siettes Iver for Universitetets Bedste og et
skidnt Vidnesbyrd om Commissionens priselige Bestræbelser. Den bærer et uiniskiendeligt Præg af
den dybe.IIdiagtelse for Videnskab og den varme Interesse for lærde (videnskabelige) Studiers Frem
me, hvoraf dens Forfattere vare giennemtrængte, og har i denne Henseende mdgen Liighed med
Christian den Tredies Fundats. At den forommeldtc Reform ikke bar saa mange og saa gode Frug-
/ ter, som Lovgiveren dnskede og haabcde, deri havde saaledes ikke dens Aand eller Meed nogen
Skyld.
u) De samtidige Efterretninger, saasom i
Nye Tidender
fra 1732 Nr. 12 og
Extraordinaire Relationer
for
Novemb. samme Aar, ere meget korte og tdrre, I clen forste omtales ikke engang, at ogsaa Kronprind-
sen1var nærværende.
o) »’Under en liflig Musique af vor Frue Latinske Skole” .
Nye Tidender
a. St,
x) Justitsraad, Professor i det græske Sprog, Kongelig Ilistoriographus, Geheime-Archivarius, Overbi-
bliothekar og Assessor i Consistorium. Saaledes anfores hans Titler i Nye
Tidend.
a. St. S. 91.
1 sin Tale anmærkede Gram den indtræffende Omstændighed* at Prof. Niels Krag, som i Aaret 1601
indviede det af Christian 4de opbygte Auditorium, var, ligesom lian,Hector, Professor i det græske
Sprog og Historiograph.
Nyerup
tilfdier (a. St. S. 278) : ” han kunde have lagt til, at de begge
vare Jyder” .
1
/) Som Kongens Fodsels, som Universitetets' materielle Restitutions, og som dets aandelige For
nyelses Fest.
2
) Kaldes i
Nye Tidend.
a. St. ” en velgrundet og ziirlig Oration”» Den har aldrig været trykt, men
det originale Haandskrift giemraes i det kongl. Bibliotliek og er her benyttet.