![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0060.jpg)
53
igien skulde anvises. En 20aarig Afgiftsfrihed af Bygningsfornodenhcder bevilgedes,
og til at forestaae, ordne og udfore hvad der angik Stadens Gienopbyggelse saa-
vel med Hensyn til nye Gaders Anlæg«) og de forriges Udvidelse og Regule
ring, som til Bygningsmaterialier, Grunderstatninger, allehaande Eftergivelser
og Tilstaaelser m. v ., anqrdnedes
d)
en stor Bygningscommission, i hvilken no
get efter Oberkammerherre Geheimeraad Grev Christ. Ditl. Reventlow udnævn
tes til at have Forsæde«). Til samme Tid fik Geheimeraad Vincenz Lerche og
Biskop C. Worm Befaling at have Overopsyn over Kirkernes Opbyggelse, hvor
ved dem tilforordnedes som Medhielpére, under Navn af Inspecteurer, Justitsr.
Joh. Conr. Ernst med Hensyn til Trinitatis og Petri, og Ober-Land-Bygmester '
Krieger med Hensyn til Frue og ITelliggeistes Kirker. Ogsaa Confessionarius
Lintrup var i Begyndelsen Biskoppen tilforordnet med Hensyn til geistljge Byg
ninger. I Sammensætningen af disse Bygningscommissioner foregik efterhaanden
Forandringer, især efterat Kong Christian den Siette var kommen til Roeret.
Under 3 Nov. 1730, altsaa tre Uger efter Frederik den Fierdes Dôd, blev Grev
Reventlow entlediget fra Præsidiummet i tlen store Bygningscommission
f),
og
under 26 Jan. 1731 overdrog Kongen til Geheimeconseilet Overdirectionen over
Alt, hvad der angik de offentlige Bygningers Gienopforelse. Ogsaa blev nu un
der 10 Mart. den af Frederik 4de nedsatte Bygningscommission ophævet og en
egen Commission for Alt, hvad der angik de
offentlige
Bygninger, anordnet, i
hvilken tvende af
Collegium Consistoriale
(tvende Medlemmer af Universitets-
, Consistoriet), som dette selv udnçevnede, skulde tage Sædes’). Denne Commis
sion skulde slutte Accordter, forskrive Materialier m. v., og derom til Geheime
conseilet indberette og indstille.
,
Saavidt om de almindeligere Foranstaltninger, der i den forste Tid efter
Branden fra Regieringens Side bleve foiede, især og hvad de
offentlige
Bygnin-
c) Den
vigtigste
af disse var den, som fik Navn af Frcderiksberggade, og aalmedes i lige Linie fra Ve
sterport til gammel Torv, hvorved nu bortfaldt de ældre mindre Gader: Antiquc-Strædet, store Set.
Clemens-Stræde, lille Set. Clemens-Stræde (hvor Ilden var opkommen), Vogn-Badstue-Strædc
og
Hclligkors-Stræde. Rescriptt. 18 Deceml). 1728. 2 Mai 1720.
d)
Reser. 18 Marts 1729. Denne Commissions Medlemmer vare: Etatsr. Joh. Schrader (Præsident i Kiô-
benhavns Raadstue) , Justitsr. Joh. Conr. Ernst (Generalbygmester, til Aunsôegaard i Sielland, den
Samme, som 1719-1721 havde opfort den nye Cancelliebygning), Stadshauptmand (Justitsr.) Mich. Field-
,
sted, Secret. Joch. Rich, Paulli og Ober-Land-Bygmester Joh. Cornel. Krieger. Paulli blev kort ef
ter befordret til Toldinspecteur i Kicbenliavn, og i hans Sted indtraadde nu (Directeur ved Naviga
tionsskolen og designeret Professor i Mathcm. ved Kiobenli. Universitet) Caneellieraad- Joch. Friedr.
Ranius..^ .
e) Blandt de af Kong Frederik 4de trufne Foranstaltninger til Residcntsens Gienopbyggelse og Forskiôn-r '
nelse kan endnu anfores , at han ved Rescr. af 14 Mai 1729 paalagde Greverne i Danmark og Norge,
hver for sig at kiiibe en Grund i Kiiibenliavn og lade opbygge et Hotel, ” som kan cragtes at være
den grevelige Stand gemæs.” Denne Ordre blev dog alene udfærdiget til Greverne F riis, Scliccl,
Ahlcfeldt, Gyldensteen, Rantzov og Oberst Grev Wedel (Jarlsberg) i Norge. En Folge deraf var
uden Tvivl Opbyggelsen af de Alilefeldske, Jarlsbergske og Gyldensteenske Hoteller, hvoraf Fore
stilling hos
Thura
Hafn. Hod. S. 193. IT. Lignende specielle Befalinger af 14 Mai og 25 Aug. 1729
til Greverne Scliack og Knuth.
*
/ ) Til
Hojers
Bemærkning a. St. S. 205: ” det Forunderligste er, at Grev Reventlow, der selv præside
rede i Bygningscommissionen, og dengang af Rang og Rigdom var den storste Mand i Rigef, dog
lod sit eget Pallads ligge uopbygget, uagtet han lod sig nogle skionne Pladser forære dertil af Kon
gen og kunde have Materialierne endnu for bedre Kiob end £ndre” , kan endnu foies, at under 23 Mai
1729 fik de Deputerede i Financerne og Committerede i Kammercollcgio Ordre at giôre Anstalt
til, at han blev fritaget fra at betale Brandstyr paa Grund af den store Skade, lisn selv i Ilde
branden havde lidt.
»
g ) De, som Rescriptet blev udfærdiget til, vare: Biskop AVorm, Stadshauptmand Fieldstcd, Assessor
(Raadmand) Enev. Falsen og Caneellieraad Ramus ; dog med Tilfbiende , at Overbygmester Ernst
paa Embedsvegne og Overlandbygmestcr Kricgor fremdeles skulde gaae Coramissioncn tilhaande
i Alt, hvad Bygningsvæsenet angik.
14