![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
54
ger angik. Vi skulle nii nærmere soge at vise, hvad der i Forbindelse hermed
foretoges og iværksattes til de afbrændte
Universitetsbygningers
og navnlig til
den saakaldte
Studiigaards
eller det egentlige Universitets Gienopfbrelse h).
Efter hvad af det Foregaaende sees, var det tre Hovedpartier af Studii-
gaarden, som der nu blev Spbrgsmaal om at bygge op, nemlig det store Audi
torium, den Længde, som vendte ud mod Frue Kirke, og Communitetet til
Norregade med Sidebygninger. De to fbrste Partier vedkom nærmest Consisto-
rium, Communitetsbygningen derimod det theologiske ‘Facilitet som Comimmite-
tets Direction. I Henseende til Udgifternes Bestridelse maatte det, ligesom ved
de ovrige offentlige Bygninger, forudsættes, at fra deres egen Side giordes de
Udveie, der kunde, og at, for saavidt Ressourcer manglede, Brandstyrscassen
maatte komme til Hielp. Til fornoden Oplysning i saa Henseende var det al
lerede i de fbrste Dage af Novemb. blevet Conferentsraad, Finantsdeputeret &c.
C. T. BarthoBn og Biskop Worm paalagt at tilveiebringe og indgive nbiagtig
Forklaring om Universitetets publique Bygningers &c, Capitalers Tilstand; men
Resultatet heraf vides allene , hvad
Communitetet
(s. nedenfor) , ikke hvad selve
Universitetet
angaaer *). At det sidste ikke havde disponible Capitaler eller Be
holdninger af synderlig Betydenhed, lader sig af flere Data slutte og bestyrkes
ved det Efterfblgende, og saaledes skete det, at, medens
Communitetet
, som
dertil havde Evne, selv, med Iagttagelse af de foreskrevne Regler og under det
anordnede Overtilsyn, besorgede sine afbrændte Bygningers Gienopfbrelse, gik
Universitetet
ind under den almindelige Categorie af publique Bygninger, for hvis
Gienopfbrelse Bygningscommissionen skulde drage Omsorg, og hvortil Brandstyrs
cassen, efter Omstændighederne, skulde yde Hielp. I Henhold dertil skulle
Ved den efterfblgende Beretning om Studiigaardens Gienopfbrelse de egentlige
Universitetsbygninger omtales for sig, og Communitetets med Tilhorende for sig.
1 .
-
.1 * ' /
Efter hvad ovenfor er bemærket, satte
Consistorium
sig. nu, med Hensyn
til de egentlige Universitetsbygninger, strax i Forbindelse med den anordne-,
de Bygningscommission og valgte i dette Oiemed et Par Professorer til med den
h)
Angaaendc hvad der ved Universitetet selv hlev overlagt og foretaget med Hensyn til de afbrændte
Bygningers Gienopforelse, kan, desværre, af dets eget Archiv, ikke gives nogen Oplysning, da
just de to vigtigste Kilder til Kundskab derom, Acta Consistorii og dertil svarende Copiebdger, for 1728 og
nærmest folgende Aar ere borte, og ingensteds have været at finde. Mueligt, at de for Bombardementet
1807 have været hos Nogen, hvis Bolig brændte, og ved denne Leilighed ere gaafc' r tabte; mueligt
ogsaa, at de efter den Tid og just i Anledning af de Forhandlinger, som nu fandt Sted angaaende Stu
diigaardens m. v. Gienopbyggelse, ere bievne udlaante til Eftersyh og Benyttelse, og saaledes for
komne. At de have været tilstede kort for 1807, sees deraf, at Prof. Nyerup i sine Universit. Anna
ler har benyttet dem, og deraf leveret adskillige Uddrag. Det er overflodigt at erindre, hvor stort Savnet
af disse Acta og Copieboger ved nærværende historiske Arbeide maa være. Dette Savn er, saa godt
• skec kunde, blevet erstattet ved Hielp af Cancelliets Archiv (hvortil dette Collegium med sin sædvan
lige Liberalitet har tilladt Forf. uhindret Adgang), saavelsom af Communitetets, og ved Benyt
telse af andre trykte eller utrykte Efterretninger.
i )
Hvilke beholdne Capitaler derimod F rue, Trinitatis og Helliggeises Kirker havde, erfares af en
kongl. Ordre til Biskop Worm af 27 Jun. 1729, nemlig:
-
Frue Kirkes 13,106 Rdlr,
■.
Trinitatis
2,156 — 91 Sk.
-
Helliggeistes 10,593 — 52 — .
---------- ^ ---------------- 26,156Bdlr. 47 Sk.
der ikke maatte anvendes uden til Kirkernes Opbyggelse og Ornatnenters Anskaffelse. Disse Sum
mer skulde nu indbetales til Brandstyrscassereren £imon Paulli* for siden igien efter Anviisninger
af Brandstyrscassen at udbetales til ovcnméldte Anvendelse, foruden hvad endvidere dertil fra samme
Casse kunde blive at tilskyde.