52 / 92
' ”tum corpus per arterias diffunditur. Quod si igitur vitiosum haurias aerem,
ut
”in iis locis, quæ sordibus variis subinde coinquinantur, fieri certum est, vitio-
”sos quoque in corde spiritus non sine magno valetudinis incommodo -----------
’’necqssum est. Id iitinam cogitarent ii qui aerem et
aream hane Cpllegn no
-
”s tn \ totosque
passim
parietes
immo
templum
etiam
mcinum et coemeterium
’’contra verecundiæ et pubiicæ utilitatis priyilegia lotio contaminare non eru-
’’bescunt. His itaque significamus et serio mandamus, ut a tali in posterum tur-
’’pitudine studioso yirtutis et bonarum artium indigna * se alienos præbeant.
”Quod si quispiam secus fecisse deprebendatur, in carcerem détruditor, muletaque
’’debita' afficitor.”
At denne Formaning, som andre lignende, ikkun maa have virket for en
Tid, kan formodes af hvad der besluttedes ved Aaret
1623, 30. August: ’’Skal beflittes, at
Umversitatis Ajrea
kan holdes reen
”for dem, som redderer deres urinam og i andre Maader den besmitte. Og skal
”en (?) dertil forordnes, naar den er reengiort, og hannem gives Noget for sin
’’Umage, enten ex muleta eorum, som sig i saaMaader forseer, eller ex fisco Univer-
’’sitatis, Kirkens eller Communitatis.”
1630, 17. Marts: ’’Ingen Skoledrenge skal komme, under Maaltid i Studii-
’’gaarden, forend der er optagen (?), og da skal de Samtlige indgaae med en stor
’’Dreng, som skal have Opsyn med dennem, og Skolemesteren skal dem til de
butere”
d).
'
'
1667, 20. Nov. ”Mag. Rector proponerede, at den
yderste Dor a f a%ea
”academica
blév lukt saa sildigt, og somme Tider stod tillukt, naar Professores
’’skulde docere. Hvorfor Professorum Betænkende var, at der skulde giores en
’’Nbgel dertil, som hos Magn. Rectorem skulde forvares.”
Endnu kan anfores, skiondt kun indirecte vedkommende Universitetets
Grund og Bygninger, fra
1685. 21. Mårts: ”BIey læst en Memorial til Rectorem og Professores fra
”de Committerede over Gadernes Indrettelse, anlangende Pælene paa Vor Frue-
’’Kirkegaard at indflytte, saa at to Karosser kunde hinanden forbifare, saavelsom
”og Portene at indrette og Vandfaldet paa bemeldte Kirkegaard. Blev resolveret,
”at derom skulde indgives en Supplication til Hs. Maj. efter den Concept, som
’’Procuratores templi lode oplæse.”
' '
" : .
45 •
Tillæg.
S. 14. Hvilket Ceremoniel, der i ældre Tid fulgtes ved de akademiske Sdr-
gefester paa det store Auditorium, i Anledning af Dodsfald i Kongehuset, kan
sluttes af det, der i Copiebogen forekommer om <Parentationen over Prinds
Wilhelm d. 3dic December 1705:
’’Dagen efter Sal. Prindsens Liig om Aftenen var bleven udfort, holdtes
’’Oration om Eftermiddagen Kl. 3 , efterat alle Klokkerne til Vor Frue Kirke
’’havde ringet en heel Time, nemlig fra to til tre.”
d)
Ved disse Skoledrenge forstodes, uden Tvivl, <le saa kaldte
Davidici ( Davidsdegnc)
eller 12 Disciple
af Mesterlectien i Frue-Skole, som node Kost paa Klosteret, fordi de til visse Tider skulde liesdrgc
Sangen og Gudstienestcn pa«i Slottet;
Hofmanns
Fundatser I. S. 24;
Beckmann
hist. Coramun.
p. 38. jfr.
Giessings
Juliellærere II. 1. S. 12;
Nyerups
Skolehistorie S. 145;
Engclstofts
Univers,
og Skole-Annaler 1809. I. S. 207.
. ' .
.
12