45 / 92
38
ligesaa lidet som Gientagelsen af den med Residentsens og Haugens Besiddelse
forbundne Betingelse, i den nye Constitution om Professor-Residentserne af 7. Juni
1679*). Ved saadanne væsentlige Hindringer, som selve Indretningen lagde i
Veien, var det intet Under at, henimod Aarhundredets Slutning, en botanisk
Hauge erklæredes aldeles at mangle lier ved Universitetet•).
Et Legat af
1200 Rdlr., som Prof. Rasmus Bartholin, der selv engang havde besiddet denne
Residents, 1696 tillagdellaugen, og hvoraf Renten skulde anvendes til dens Dyrk
ning og Vedligeholdelse, hialp vel i Begyndelsen noget*), men befandtes dog si
den utilstrækkeligt, og anvendtes vel heller ikke altid efter sin'nærmeste Bestem
melse*). De hensigtsmæssige Forslag til Forbedringer,, som undertiden giordes,
strandede deels paa de indskrænkede Fonds, deels paa det knappe Rumm); det
var forst. i folgende Tidsrum, fra Aaret 1769, at en lysere Stierne opsteg over
dette vigtige akademiske Institut71).
. ' ..
.
8.
: ,
V.- . ■ ' .
Efterat have beskrevet, saa fuldstændig som mueligt, de forskielligeUniversi-
’
i
y
tetsbygningeré Detail i dette Tidsrum, staaer endnu tilbage at undersbge, ved hvilke
Fonds disse Bygninger, Tid efter anden, opstode og vedligeholdtes, samt paa hvilken
Maade deres oeconomiske Bestyrelse var indrettet. Hvad der med Hensyn her
til findes adspredt i Consistoriums Akter og i andre tiigiængelige Kilder, fremstil
les her, samlet under visse almindelige Synspunkter.
Yderligere vilde den
ne, for Universitetets ældre Statistik ei uvigtige Gienstand kunne ojdyses, naar
Tid og Ledighed engang tillod at giennemgaae, i dette Oiemeed, Consistoriums
Copiebbger.
. ,
Allerede Christian d. 3dies Fundats omtaler en egen
Bygningsfond
for Uni
versitetet, hvortil visse, for en Deel, tilfældige, Indtægter vare henlagte og hvoraf
h) E ngelstofts
Universitetsannaler 1811. II. S. 32. fg. Derfor blev ogsaa denne Betingelse
to
Aar ef
ter bragt i alvorlig Erindring. Da nemlig Cancellieraad og Prof. Matheseos ’Wilhelm Lange onr
skede at optere Residentsen efter Thomas Bartholin, blev den 26. Nov. 1681 besluttet, ” at han ef-
” ter Constit. de Residentiis Art. 1. in line, forobligerer sig Haugen ved den Residents, som han
” nu opterer, eftei Kgl. Forordning til Universitetets hortum botanicum forsvarligen vedlige at
’’holde. Ellers vilde Rector og Professores protestere mod Optionem.”
i)
Som siges i H. Jacobæi Reisejournal, i
Suhms
Nye Samlinger III. S. 183.
k) Om det, Alumnus paa Walkendorfs Collegium
Anton Muus
(siden Præst i Jylland) 1699 (ei 1696)
anbetroede Arbeide ved Haugen s.
Vidensk. S. Skrifter
X. S. 409. Ved denne Lcilighed besluttede
Consistorium tillige: ” at det aldrig herefter vilde Selv recommandere Nogen udi sammfe Tilfælde
’’eller nogen Rccomméndation antage.”
l \
1718, 26. Mart. ’’Just. Rd. Reitzer (dengang i Besiddelse af Residentsen) propon^Jede, at saasom
’’horti botanici Muur var heel brdstfældig ud til Skidenstriede, om ikke da den Reparation,, som
’’derpaa vilde gaae, maatte tages af legato Er. Bartholini, som er givet til hortum botanicum.
’’Hvilket Forslag blev af Consistorio approberet, uagtet det seeneste Conclusum, hvorhdi var slut
t e t , at de 100 Rdlr. skulde oplægges til Capitalen, som ved Husets Forliis iAabenraae, var ble--
” ven forringet; dog at samme Reparation ei overgaaer Oplægsten.” Tidligere var dog en lignende
Reparation bekostet af Bygningsfonden. Det heddet nemlig ved 1702, 4. Fehr: ’’Rector (Casp.
’’Bartholin) berettede, at Plankeværket for hortum botanicum ud til Skidenstræde var ganske ned-
’’falden. Blev sluttet, at saasom det var noget publique, skulde der tages af Bygnings-Casspn til
” at lade det forfærdige.” Det synes heraf, at Haugen i Tidsrummet 1702—18 maae have faaet en
Muur i Stedet for Plankeværket.
m)
F. Ex. 1723, da Prof. Medie. Buchwalds Forslag, at dén botaniske Hauge, som hidtil havde havt
fpr lidet Rum, forinden den af nogen Anden opteredes, maatte tages i Syn, og derefter separeres
fra den Part af Haven, som den i Residentsen boende Professor skulde beholde; men hvad Virk
ning dette gavnlige Forslag har havt, er uvist;
Nyerups
Univ. Annaler S. 265. jfr.
Vidensk. S
.
Skri
X . S. 409.
n)
Ny erup
anf. St. S. 369.
,