40 / 92
tetet nærmere eller fiernere vedkommende, videnskabelige, judicielle og oeco-
nomiske Anliggender, som fra det foregaaende Tidsrum af, indtil langt ind i det
18de Aarhundrede, henhdrte under Consistoriums Departemente). Paa de fire
Tamperdage om Aaret holdtes her den saa kaldte Tamperret, i hvilke alle siel-
landske Ægteskabssager bleVe undersøgte og paadbmtef). Ogsaa afholdtes her
saavel Examen artium, som andre akademiske Examipa, især den theologiske
og juridiske Embedsexamen. Da alle disse Forhandlinger, de judicielle und
tagne, endnu finde Sted her, er dette Rum vel det eneste i Kiobenhavn, der i
saa lang en Række af Aar uafbrudt haver tient til en og samme Restemmelse.
Ved det akademiske Senats i ældre Tid meer udstrakte Virkekreds, er det
sandsynligt, at dets Forsamlingslokale dengang maa have havt et storre Omfang
og et storre Inventarium,‘ end der i en senere Tid behovédes. Iler opbevare
des nemlig Universitetets Arkiv og dets Capitaler; hvoraf det vigtigste uden
Tvivl giemtes i'den saakaldte *TIvelving hos Consistorium” , og det ovrige i
dertil indrettede Skabe i Forsamlingssalen^), af hvilke eet fandtes bag Rectors
Sæde*).
Naar et af disse Skabe omtales som indrettet til Boger*), da have
disse formodentlig været, deels Loven og Forordningerne samt Consistoriums Akter
og Copiebbger, deels saadanne Boger, som brugtes ved Examina*), deels maa-
skee endog gamle historiske Dokumenter
l).
Hine Tiders Mangel af et velord-
e
) Ifolge Fundatsen af 1539 var det ikke samtlige Professores, men Rector med de lire Decani, Skat
mesteren, Cantsleren som Patron og dennes Medhielper, samt tre'Medlemmer af det roeskildske
Capitel, der bestyrede Universitetets Anliggender; Rector med de fite Decani paakicndte Sager ved
kommende de Studerende og udtiente Professorer, dog ikke Livssager; p. 123. 136. Benævnelsen
Consistorium
forekommer ikke i denne Fundats og neppe for i 16de Aarhundredes anden Halvdeel,
skidndt man ei kan omtvivle, at den jo, i Medhold af Brugen paa andre Steder, maa være ældre.
Det kan endnu bemærkes, at allerede ifolge Fund. .1539 (p. 136) Universitetets Dokumenter, Segl
og
Sceptere forvaredes, ikke i Universitetsbygningen selv, men hos Rector.
f )
Hverken i denne eller i den foregaaende Periode, synes' Consistorium at have havt nogen bestemt
Tid til sine Forsamlinger,, men at være sammenkaldt naar Forretningerne udkrævede det. I ældre
Tider synes stundum intet Consistorium at være holdt i en heel Maaned, stundum igien flere i een
Uge. Almindelig holdtes dog eet om Ugen. Med Hensyn til Hyppigheden af Moderne, i det rin
geste ved Slutningen af det 17de Aarhundrede, kan anfdres en Consistorialbeslutning af 29de Juni
1695: "at Rector herefter vilde selv lade indkidbe Brænde og Lys til Consistorium og mecntes, at
, "aarlig var fornoden tre Favne” ; et Qvantum som endnu bruges. En Afbildning af denne Sal,
saadan som den saae ud ved Midten ¡af forrige Aarhundrede, og næsten lige til den i Aar fore
tagne Hovedreparation og Forandring, haves foran et Bind af
Rothes
Rescripter.
Man gien-
kiender her et Skab bag Rectors Sæde; desforuden et andet ved Væggen ud til Gaardcn; Portrai-
terne hang dengang mellem Vinduerne.
g )
1641, 8. Sept. "
Skabet
for Bordenden paa Consistorio skal giores fire Skabe af, med Ringe udi,
"saa-man kan bære hvert for sig ud, om nogen Ildsvaade paakom.”
h)
1658, 5. Nov. ” Endeel Dokumenter indlagdes udi Universitetets Giemme i det
overste Slcab
bag
"Rectoris Sæde i det'tredie' Rum.” 168U, 15. Mai. "Vindings Bygningsregnskab blev forvaret i
”
Muurskabet
hos de andre tilforn indleverede Bygningsregnskaber.” Dette Muurskab existerer for
modentlig endnu paa lioire Side af Kakkelovnen.1
,
i
) 1685, -29 Oct. "Blev bevilget, at Mag. Rector maatte lade Foden til det
Universitetsskab,
hvor
Bo
egerne
giemmes udi, saaledcs forbedre, at der kunde blive flere Rum til at giemme Bogerne udi.”
k
) At ogsaa Stilene til Examen artium bleve opbevarede i Consistorium og det med megen Vigtighed,
erfares af A. C. 1646, 30. Novbr. "Proponerede Rector (Th. Bang), at han efter Magn. Cancellarii
’’Befaling havde ladet forfærdige tvende Skrin med Laas og Nogle, iivorudi deres Exereitia, som
’’giver sig an at ville deponere, skulde indlægges, og skulde dermed saaledes forholdes, at Enhver
” af dem skal skrive tvende Exereitia, et sine nomine, som skal lægges af Decano udi det ene Skrin,
” og et andet cum adscripto nomine, som skal lægges i det andet Skrin una cum testimonio, hvil-
” ket Skrin skal indsættes paa Consistorio, og Noglen dertil leveres Acad. Rectori. Sidenskulde
* ’’præsentibus Professoribus de exel-citia sine nomine oplæses, og deraf dommes om deres profectu in
’’stylo.”
' N
,
Z) Da Steph.. Stephanius var bleven kongelig Historiograph, fik de Hdilærdc i Kiobenhavn Brev
(Antvorskov, 20. Nov. 1639) at udlevere ham, mod hans Reversal, ” alt hvis af
Antiqviteter
og
Do-
9
. ,
33