39 / 92
’’forestaae. Hvorfor hail skal constituerca ét Salarium paa sig og en fornoden
’’Tiener.”
Men, er der end ikke begyndt paa denne nye Communitetsbygning, for i
Aaret 1643, saa blev dog, skiondt den opfortes af Grundinuur5), Arbeidet frem
met med saadan Iver, at den allerede mod Slutningen af dette Aar var aldeles
færdig0). Med Hensyn til Omkostningerne vides blot, at disse i Sommeren 1643
havde medtaget 7000 Rdlrd).
Angaaende Forandringer og Reparationer, der rimeligviis have fundet Sted
ved Communitets-Rygningen i det Folgende af Tidsrummet, raaatte de fornodne
Oplysninger, uden Tvivl, nærmest ventes i Communitets-Arkivet, hvor Tiden
ikke haver tilladt at anstille Eftersogelser desangaaende. Af Consistoriums Ak
ter kan allene Folgende meddeles, der dog ved de længst forsvundne og os
ubekiendte Omgivelser, hvortil der tages Hensyn, er, i det Hele, temmelig ufor-
staaeligt:
7
1683 , 21. Julii: ’’Procurator templi B. Virginis Vindingius paatog sig af
”Vor Frue Kirkes Midler at opbygge
Exspectantz-Huset
, Kirken til Nytte, og
’’deraf at give til
Communitetet
, fra Michelsdag fdrstkopimende beregnet, aarli-
”gen til Jordskyld 10 Slettedaler, og er bevilget en Bagdor ud til Studiigaarden,
’’hvilken dog Den, som i Huset boer, ikke maa bruge til nogen Ureenlighed el-
”ler andet, saafremt den ikke skal igien tillukkes, og desforuden at Bygningen
’’saaledes laves, at ikkun ,det nederste Yindue af
Communitetet
udgaaef, og i
’’dens Sted
Doren t i l Communitetet
derhen forflyttes, saavelsom en beqvem
”
Trappe til Indgangen
under Fortæk forfærdiges, paa Kirkens Bekostning,
’’hvorimod Communitetet skal forpligt være, den nu sig der befindende Ureen-
’’lighed at lade bortfore og Grunden forbedre.”
:
:
<>•
'
■
Studiigaardens
nordre Lætigde
jndtoges, for stiirste Deel, af den, under
Navn af
Consistorium
endnu bekiendte Bygning. Dette var den eneste Deel
af den ældste Universitetsbygning og folgelig af de roeskildske Biskoppers gamle
Sæde, der henstod væsentligen uforandret, da alt det ovrige i Lobet af det 17deAar-
hundrede maatte give Plads for Tidens Fordringer; af Hoiskolens hele Lokale
skaanedes ene disse lave Mure illdebrandenel728 og 1807. Som Middelpunktet for
Universitetets Bestyrelse og- for den hele akademiske Virksomhed, igiennem tre
Aarhundreder, haver derfor denne fordringslose Bygning en Ærværdighed og en
historisk Betydning, der med Foie bestemte Hoiskolens Foresatte til, efter en
v
v
hensigtsmæssig Forandring og Forskiiinnelse, endnu at lade den udgiore en Deel
af vort nye UnivérSitetsanlæg, og saaledes, ei blot for Erindringen, men ogsaa
for Oiet, lade den vedligeholde Forbindelsen mellem den svundne og nærvæ
rende Tid.
Paa den store Sal i denne Bygning holdt det akademiske Senat, eller Rec
tor og Professorer, sine regelmæssige Forsamlinger, i de mangehaande, JJniversi-
b)
Wolffs
encomion S. 346.
c) Indskriften paa den nye Bygning havde Aarstallet 1643;
Resenii
Inscr.. p. 250.
d)
1644, 28. Febr. ved Forhandlingerne i Consistorium, angaaende et Brev fra Kongen om Pcnge-
hielp af Professorer, Præsier og Andre under geistligt Forura henhorende, i Anledning åf Krigen,
yttrede Th. Finke: ” at hvis rede Penge han havde staaendes, ere udi Sommer udlagde (nemlig
"over iOOO Itdlr.) til Communitetsbygning, og haver i deres Sted endnu ikke bekommet eller veed
"at bekomme paa denne Tid en Skilling af Studenternes Penge, endog endnu dagligen storo Po-
"ster til Udgift beliovcs."