42 / 92
Grunde ikke have fundet en saadan Flytning tilraadelig, og Consistorium forblev
altsaa, hvor det var. Derimod findes Spor til at dets Lokale, Tid efter anden,
haver modtaget forskiellige Udvidelser, Forandringer og Reparationer. Formo
dentlig er noget Sahdant foretaget omtrent paa samme Tid, som det nye Collegium
blev opfort, og ved samme Ledighed kan da Christian d. 4des Chiffer med Ind
skrift:
domus consistorialis Regiæ Academiæ haf/iiensis
, være bleven anbragt
over Doren. Efter Thomas Finkes Ddd 1050 erholdt Consistorium en Udvidelse
med et Kammer og et Gaardsrum, som tilforn havde tilhort Communitetet *).
1696 bleve atter et Par Værelser indrettede til dets Fornodenhed“). Hovedrepa
rationer synes at have fuhdet Sted i Aarene 1661 og 1667-68“); sidste Gang er
holdt det en ny Trappe og en ny Parade, ved hvilken Leilighed Frederik d. 3dies
Navn blev anbragt oven over hans Faders
x).
Angaaende de Forandringer og
Forbedringer, som maaé have fundet Sted ved denne Rygning, i Begyndelsen af
Christian den 5tes Regiering, hvilke denne Konges Chiffer med Aarstaliet 1671
paa Muren ved det forste Vindue lader formode, haves derimod ingen bestemt
Underretning^). 1
r -
Vi kunne ikke forlade Consistoriums-Bygningen, uden at kaste et Blik paa
en Indretning, som i flere Henseender stod i en ndie Forbindelse med hijn, nem
lig de
akademiske Fængsler
.
Christian den 3dies Fundats¡, som fastsætter, at
Studentere, der omNatten bleve grebne ved Politie-Uordener, næste Morgen skuidé
fremstilles for Rector til Bevogtning og Strafs Lidelse (p, 124), synes at forud
sætte, at der allerede dengang maa have været et eget Fængsel for Studenterne;
ligesom ogsaa det til samme Tid erholdtn betydelige Jordegods, med Jurisdiction,
lader formode et lignende bestemt for Universitetets Bonder. Imidlertid er det
dog forsti Aaret 1604, at Consistoriums Forhandlinger omtale to saadanne Fængs .
• '
•
35 ,
” den litlen afdeelte
Gaard under Consistorii' nordre Vinduer
, at det tilsammen maa höre til Consi-
’’storium efter D. Th. Finkii Död.”
t) 1656, 16. Jan. (jfr. foreg. Anm.) 18 Oct. ’’Rector (Jac. Knudsen) gav tilkiende, at Hans Mule (Oeco-
’’nomus ved Communitetet) havde hegieret Loftet over Auditorium (i det nye Collegium?) til Klæ-
” dcr at törre. Professores ineente, at Nögelen kunde ikke II. Mulevel overlades, haade fpr Ta-
. ”gets Brostfældigheds Skyld , saa og for den Bulders Skyld, som
tidthores,
naar Lectionerog Dis-
’’putationes holdes.
Rector lovede at tale med Cancellario, hac oecasione, om det og det andet
” Rum
omkring Consistorium og
det lidet hosliggende
Gaardsrum.”
1675, 21. Aug. ” Vinding paatog
” sig at ville lade forfærdige., Dören til
Consistoriigaarden og et
Stakitværk paa begge Sider, hvor
a f den halve Deel skal betales af Communitetet og den anden
halve Deel
af Rectore, udaf Tos-
’’singe Tiendes Indkomst, hvis ikke, da af Fisco.”
u)
1696, 7. Nov. ’’Blev sluttet, at de
to smaa Kamre
næst v,ed Consistorium skulde indrettes, detene
’’og ¿TTfrste med et stort Vindue, hvor Parterne, som fra Retten blive, udviste, kunne blive, og
” det mindre til et
Breve-Kammer
.’’
v)
1661, 24. Ju lii: ’’Rector gav tilkiénde, at
Consistorium
og Anatomiehuset ere meget brostfældige.
’’Professores svarede, at saasnart Penge kommer ind, skal hielpes derpaa.” 1667, 27. Ju lii: ’’Bleve
’’bevilgede Mag. Rectori (Math. Foss) de gamle graae Stenej som ligge uden for
Consistorii Dö-
’Iren
, og haver været brugt til den
gam le Consistorii T rapp e,
til at forbruge udi hans Residentses
” Bygning.”
x)
1668, 9.>Ma,ii: ’’Proponerede Rector om Faciaten af
Consistorii Hnus
at lade staffere uden paa og
’’sætte Hs. Kongl. Maj. Navn med Kronen og Aarstaliet forgyldt uden paa, hvilket samtlige Pro-
’’fessores vare tilfreds med.”
»
,
y)
1672, 9. Nov. ’’Blev bevilget Rectori (M. Jörgen Eilersen) de hugne Stene, som var Skorsteen paa
’’Consistorio, forend den nye
Kakkelovn
blev sat, at han dem maatte lade opsætte udi sin Residents
”i St. Pedersstræde, hvor det beqvemmeligst skee kan.” At denne nye Kakkelovn maa, efter den
ældste, for ikke mange Aar siden endnu i Jylland brugelige Maade, have været sammensat af
Kakkeler eller brændte Leerkar-
(s. Vid. Selsk. Ordbog
og
Molbechs
Dialectlexikon), kan sluttes af
A. C. ved 12. Dec. 1691, hvor det hedder: ” at
Potterne
skulde nedtages af Consistorii Kakkelovn,
” og siden mod nye Plade, Tud og Rör indret-tes.”
\