Previous Page  95 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 275 Next Page
Page Background

90

efter at være blevet udtrukket; skjøndt nogle af de Til­

stedeværende protesterede mod Trækningens Fortsættelse,

blev den dog ikke afbrudt, men der blev nedsat en

Kommission, bestaaende af Etatsraad, Deputeret i det

danske Kancelli Ørsted og Etatsraad, Borgermester Sckæf-

fer for at undersøge Sagen1). I Slutningen af Eriess’

Tid lykkedes det at faa Lotteriet fortrængt fra

.Rosenborg, hvor det sidste Gang blev trukket i Novem­

ber 18332).

1) Statstid. 1820 Nr. 79, Nyeste Skild. af Kjøbli. 1820 Nr. 80, 82.

2) II. S. 122.

Endnu i Aaret 1836 blev Rosen afbenyttet til A f­

holdelse af Auktioner over ubrugelige Inventariegjenstande.

Marskall. Korresp..Prot. 1836— 1837 S. 433— 434, 5 0 1—502.

En medvirkende Aarsag til Lotteriets Fjernelse fra Rosenborg

kan maaske søges i en af autoriseret Institutlærer I. Sclijern i

Aaret 1833 udgiven P je ce : »Hin Mening om det

86

de Konge­

lige Kjøbenhavnske Classe-Lottorie, saaledes fremsat som enliver

fri Mand i Dannerstaten frit tør udtale sig«, hvor det S. 7

—8

hedder:

Localet burde være rummeligere.

I Sandhed for et Institut

hvis Interessentere ere deelagtige i en saa betydelig Capital som

over

6

Tønder Guld, dem Lykkens Gudinde efter sine Luner

igjen skal udveie, synes Localet alt for indskrænket. Je g for

min Deel, maae tilstaae, at førend jeg personlig kom tilstede og

læste: »Trækningen af det Kongelige Classe-Lottorie foretages

offentlig paa Rosenborg Slot« forestillede jeg mig Localet som

en overordentlig stor og rummelig Sal, hvor der var gjort den

Foranstaltning at i det mindste et Par Tusinde Tilskuere alle

tydelig kunne see hvorledes Trækningen blev foretaget. Jeg

forestillede mig Tilskuerpladsens Indretning omtrentlig som et Par­

terre, eller ogsaa at de som trak Nummere maatte staae paa en

saadan Forhøining at Enhver kunde see dem. — Forsalen hvor

det

86

de Kongelige Classe-Lottorie sidst blev trukket, kan, hvad

Tilskuerpladsen angaaer, neppe rumme nogle faae Hundrede, og

det er kun de to første Rækker, som staae nærmest Skranken, der

kunne see hvorledes Trækningen foregaaer. Disse ere nu gjerne

unge Mennesker, smale og smidige Personer, som ere istand til

at trænge sig frem; Alle de andre staae som i Blinde og som