133
Danske, der studere Chirurgi, som Collegium medicum
havde fremhævet.
Til Forbedring af Forholdene er det navnlig nød
vendigt at skaffe de studerende gode Bøger, Forelæsninger
uden Betaling og en anden Form for Examen. Man maa
forvisse sig om. at de fra Drengeaarene studere ordenligt,
og give dem L ejlighed til i Hospitalerne at se og øve sig
i praktisk Chirurgi. D e maa dernæst skaanes saa meget
som muligt for Udgifter ved Exam iner og Ansættelser, og
der maa oprettes flere Embeder. Fuskeri maa paatales
hurtigt og kraftigt af Øvrigheden.
Under Krigsforhold maa Provincialchirurgerne være
pligtige til at gøre M ilitærtjeneste, men deres Embeder
maa derfor ikke fratages dem. D istrikterne i Provinserne
maa ikke være for store, forat Publicum ikke skal blive
ked af at betale til en Mand, som det kun vanskelig kan
faa fat i.
Chirurgerne bør have saa mange Kundskaber, at de
kunne behandle de alm indeligste medicinske Sygdomme,
og det vilde desuden ikke være af Vejen, om Physici men
især Chirurgerne havde lært saa m eget Veterinærviden
skab, at de kunde behandle de almindeligste, især
epidemiske, Sygdomme hos Husdyrene, „saaledes som vi
høre, at vore Naboer i Sverige gøre.“
Denne Bemærkning om Sverige er vistnok ikke
ganske rigtig.
Hernqvist
*), der havde faaet oprettet
en Veterinærskole i Skara, begyndte 1778, altsaa
netop i det Aar. da Commissionen sluttede sit
Arbejde, at undervise ikke Læger og Chirurger, men
Eleverne paa Gymnasierne i Veterinærvidenskab.
Det er formodentlig R yg terne om denne Undervis
ning, der har naaet Commissionen.
Der maatte ansæ ttes flere Lærere, og der maatte stadig
vides B esked med de unge Mennesker, der studerede
b
H jelt
: Svenska ocli finska medicinalverkets historia II 1892
P. 588 o. flg.