148 / 230
140
troede mig ikke berettiget til at tale paa denne Sag,
saa længe andre tang, førend min Succession existe-
rede; da først kunde det blive min Sag at andrage
denne Sag paa højere Steder.“
6) For at alle D elene af V idenskaben bestandig kunde
blive læste i Henhold til Forslaget, ind stilles: at naar en
P rofessor ordinarius ved Døden afgaar, skal den Professor,
der rykker op i hans P lads, vedblive at læ se over det
samme F ag som hidtil, medens den nye extraordinarius
skulde overtage den afgaaedes Fag.
7) I Anledning af at nogle Am tsmestre havde søgt
om Naturalisation, henstillede Commissionen, at alle, der
ved Forordningens U d stedelse vare i Embede ogsaa som
Eskadrons- og Compagnifeltskærer, skulde naturaliseres,
idet man mente, at det dog ikke vilde vare længe, inden
Manglen paa indfødte var afhjulpen.
Man fandt det dernæst ø n sk elig t:
a) A t der paa et bekvem t Sted i B yen blev købt
og indrettet en Gaard til B olig for P rofessor Chirurgiæ
og nogle af Pensionærerne, til et anatomisk Theater for
de studerende, et andet for Lærlingene. D er maatte findes
et stort Auditorium for det chirurgiske Selskab, Examiner
og andre offentlige Foretagender og et Par mindre Værelser
ined Varme, hvori Professorerne skulde forpligtes til at
holde deres Forelæsninger i Stedet for at holde dem i
deres Hjem.
Desuden maatte der være Værelser til
Bøger, Instrumenter og anatomiske Præparater.
b) At der saavel ved Land- som Søetaten altid
lønnedes en Stabschirurg, der i K rigstid er højst nød
vendig og i Fredstid kunde være behjæ lpelig med Tilsyn,
Forelæsninger osv.
L igeledes vilde det være ønskeligt, at Overchirurgerne
paa Skibene efter endt Togt, ligesom det skete ved R e
gimenterne, sattes paa Ventepenge, f Ex. Halvdelen af
deres Gage, til de kunde blive befordrede, og at Compagni-
feltskærerne fik et Lønningstillæg.
B) Forestillingen,
som Cancelliet benævner det,
er et „allerund, Fo rslag til en Anordning, angaaende
hvorledes i Henseende til det chirurgiske Studium