162 / 230
154
senere. Hvorvidt dette Princip er heldigt, er der og
kan der diskuteres meget om; men saaledes som
Undervisningen er ordnet efter dette Forslag, synes
det mig, at den idelige Gentagelse a f Professorernes
Forelæsninger ved unge Repetentere maa blive
meget trættende for de godt begavede, og det eneste,
der kunde have været undgaaet ved denne Ordning,
Manuductionsuvæsenet, har man ikke haft i Sinde at
undgaa, da det ud trykkelig tillades Repetenterne at
manuducere for Betaling.
E t andet Punkt i dette Forslag, som v i maa søge
at faa noget mere klaret, er Spørgsmaalet om, hvor
ledes Commissionen har tænkt sig Forholdet mellem
Læ ger og Chirurger ordnet. Y i have set, at Examen
chirurgico-medicum kun skulde give Embedschirurger
R e t til P raxis i medicinske Sygdomme, hvilket med
andre Ord v il sige, at det ikke er Examen, men
Bestallingen, der giver jus practicandi. Dette Fo r
hold synes ret absurd, og vilde sikkert have ført til
mange Stridigheder, hvis det var blevet gennemført.
Men af større Betydn ing er det at se, hvorledes
Commissionen har tænkt sig Bestyrelsen af den
chirurgiske Anstalt ordnet. Dette fremgaar ikke
ganske tydeligt af Forslaget, thi vel ser man deraf,
at det er Meningen, 1) at den chirurgiske Anstalt skal
forenes med Universitetet, ja man har endog tænkt
paa at faa
Hennings
til Professor i Facultetet,
2
) at
Generaldirektøren b liver reduceret til at b live Lærer
og Skriver, forsaavidt han skal føre en Mængde
Protokoller, og endelig 3) at der skal udnævnes
en Direktion, der faar samme Myndighed, som
Generaldirektøren efter Forordningen a f 1736 havde.
F o r saa vidt er det klart nok, men det store Spørgs-
maal er: hvem skulde være Medlemmer a f denne