164 / 230
.156
§ 5 a, holde for bedst, at i de Tilfælde, at Provincial-
chirurgi paa en Tid blive udtagne til anden kgl. Tjeneste,
deres Løn imidlertid dog ligefuldt blev udredet af V ed
kommende efter den engang gjorte L igning, da Almuen,
naar det for en Tid havde ophørt, ikke saa let vilde finde
sig i, igen at svare deres Andel, hvorimod den nærmeste
Chirurgus deraf kunde tillægges noget for at besørge den
fraværendes D istrikt, til hvilken Ende og ikke lettelig
Nabochirurgos maatte udtages paa engang, men om Nød
vendigheden udfordrede det, da interims Chirurgi i saa-
dan Tid at udsendes.
Angaaende fremmede Svendes
Naturalisation, hvorom meldes i Forestillingen . . . . skulde
Cancelliet indstille, om det maatte overlades Direktionen
efterhaanden at gøre Forestilling om de nu for Tiden her
værende fremmede Svendes Naturalisation, ligesom Nød
vendighedén det adkrævede, og de befandtes duelige og
at have ved F lid udmærket sig.
Endeligen skulde man formene, at det ju st ikke burde
staa i Forordningen, at de som laa paa H ospitalet uden
Betaling skulle anvises studiosis chirurgiæ, som der vilde
øve sig, men at saadant kunde ankomme paa Medicus i
Hospitalet. — L igesom og det økonom iske angaaende Ind
tægterne og hvortil de anvendes, kunde bekvemmere ind
føres i et Reskript til Direktionen.
løvrigt indstilles, hvem D s. Maj. befaler, at den be
standige Direktion skal bestaa afw.
Paa denne Forestilling fra Cancelliet er den kgl.
Resolution skrevet: „Angaaende de til denne Ind
retning foreslagne Penge Udgifter a f Vores Kasse
tilskrives den Extraordinære Commission, efter hvis
erholdte Svar denne Sag Os igen forestilles. Chri
stiansborg i Geheime Stats Raadet 21. A p ril 1779.“
Derpaa sendtes Sagen fra Cancelliet til den
extraordinære Commission
8
. Maj 1779 — og dermed
forsvinder hele Forslaget saa at sige, idet je g kun
har kunnet finde meget faa Oplysninger om dets
senere Skæbne.
Den extraordinære Commission var oprettet ved