170 / 230
L62
Sagen g ik atter til den chirurgiske Commission,
der nu ikke havde andet end enkelte formelle Ting
at indvende, og som mente, at
Winsløw
burde rejse
strax, da K rig en ellers let kunde høre op. Man til-
raadede dog at spørge Greneralitetscollegiet, om nogle
Chirurger kunde undværes saa længe, men dette be
nægtede Greneralitetscollegiet bestemt, ligesom det
erklærede ingen Penge at have dertil. End e lig med
delte Cancelliet (27. Feb ruar 1779} den chirurgiske
Commission, hvad Greneralitetscollegiet havde svaret,
— og der kom ingen til at rejse. Med Hensyn til
Winsløws
Kejse overlodes det Commissionen at be
sørge det fornødne, men hvorledes omtales ikke, og
det b lev vel heller ikke til noget, da K rigen som
sagt omtrent var forbi.
Med dette lille m islykkede Angreb paa
Hennings,
thi som saadant maa det vel opfattes, ville v i for
lade den chirurgiske Commission, hvis Arbejde vi
nu have fulgt, — det gik denne Commission, ligesom
det er gaaet saa mange andre, — alt dette Arbejde
var til ingen N y tte !
y .
Medens den chirurgiske Commission sad og
ventede paa en A fgjørelse angaaende sit Forslag,
hvis Skæbne den vel nok anede, hændte der for
skellige Ting, som pludselig skaffede Chirurgerne
Vind i Sejlene ; og det var først og fremmest en
storpolitisk Begivenhed i Danmark.
Den 14. Ap ril 1784 fandt den Hofrevolution
Sted, hvorved Prins
Frederik
b lev fj ærnet fra Ke-
geringen, medens den nyconiirmerede 16aarige Kron-