39 / 230
33
ikke de ckirurgiske Assessorer noget derom, men
lioldt dem lielt udenfor, og det nøjedes ikke lier-
med, men vænnede sig til at tage meget lidt Hen
syn til Ckirurgerne, kvilket senere, som vi
skulle
se, gav Anledning til voldsomme Stridiglieder.
Collegiet arbejdede meget flittigt, men Arbejdet
var stort, og det fuldendtes først efter
Struensees
Fald, idet det skal være indsendt 14. Ju li 1772.
JDette fremgaar af, at Cancelliet
22
. August s. A.
skrev til Collegiet1): „Da man af Collegii medici
P. M. af 14. Ju li kar erfaret, at de anse Forord
ningen a f 9. Ap ril 1740 for utilstrækkelig“ osv., kvor-
paa Forslaget til en ny Medicinalforordning omtales.
Cancelliet sendte iflg. samme Skrivelse Forslaget til
bage, idet man ventede at faa det omarbejdet i
Form af en Forordning. Cancelliet kar navnlig et
P ar Indvendinger at gøre, idet det udtaler, at det
er umuligt, at Collegiet kan faa Jurisdiktion paa en
Tid, livor alle andre særlige Jurisdiktioner ere op-
kævede, og endvidere slutter med følgende mærkelige
Udtalelse: „Ligesom man og skulde overlade, om
det ikke eragtes fornødent, at. angaaende det Capitel
om Cliirurgis, i Forveien confereres med Directeur
Greneralen af Cliirurgien og de fLere som Forord
ningen a f 9. Ap ril 1740 dens 3. § giver Anledning til“ .
Dette viser tilfulde, at
Hennings
kar Ret, naar
kan, som v i senere skulle se, paastaar, at Ckirurgerne
liavde været fuldstændig udelukkede fra Forkand-
lingerne.
Der er forøvrigt noget mærkeligt ved
denne Sag, idet man kverken i Cancelliets „Jou rn al“
eller dets „Suppliqueprotocol“ finder noget om, at et
saadant Forslag er indkommet, medens det synes,
0 Cancelliets Brevbog 1772 Nr. 245 med Indlæg.
3