77 / 230
69
og Tripolis, der ere Slaver? Han har allerede tidligere
erklæret denne Historie for en „verlåumderische
Erdichtung“ . Han haaber, at Professoren ønsker at
efterlade sig et godt Rygte efter Døden, men hvor
kan han vente det, naar han om de døde kommer
med saadanne Ting, som de maaske aldrig have
tænkt paa i deres L iv. Hvis Hr. Professoren ikke
selv var Læge, vilde han give ham det velmente
Raad, at han af og til skulde tage en god Portion
Tinctura sacra, for ad den rette naturlige Vej at blive
af med den „Gleyfer“ , hvormed han beskæmmer saavel
levende som døde. Ifølge en anden Historie skal
Hen
nings
have sammenlignet Professorernes Duelighed
med en Drukkenboldts fra Roskilde (
Bergau
, se senere)
men han forsikrer helligt, at han aldrig har kendt
en Drukkenboldt i Roskilde. —* Overfor Cancelliet
tror han kun at vinde Paaskønnelse, men hvad vilde
dette sige, naar det saa
Kratzensteins
Skriverier og
Historier, vilde det ikke tro, at de hidrørte fra
gamle „unbesonnene“ Fiskerkællinger og ikke fra en
Mand, der vil gaa for at være fornuftig? Tilsidst
spørger han, hvorfor
Kratzenstein
netop overfalder
ham, og erklærer, at nu er det hans sidste Ord i
denne Sag.
Kølpin
skrev 8. December ligeledes paa tysk, at
han meget vilde ønske, at han kendte en dygtig
Person, som han kunde anbefale, men tilføjer saa, at
han overhovedet vilde ønske, at han hellere helt var
udelukket fra Collegium medicum, saalænge det som
nu forholdt sig saa ubillig overfor Chirurgerne, og
han beder sig ganske forskaanet for at modtage
Portefeuillen.
Samme Dag skriver
Cdllisen
som den tredje Asses
sor Collegii medici, at han ganske vist kender forkel-