Previous Page  54 / 59 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 59 Next Page
Page Background

ske Plakatkunsts anerkendelsesvæ rdige Mid-

delm aadighed.

Næppe nog en sin d e før har dansk Plakatkunst været saa unational som i de senere Aar,

ikke m indst efter at

V

a l d e m a r

A

n d e r s e n

og

A

x e l

N

y g a a r d

— der trods en g elsk e og franske R em iniscenser stod dansk Naturel nær —

praktisk talt er ophørt at virke. Ogsaa

W

i l l u m

-

s e n

i sin Tid, ja selv

P

a u l

F

i s c h e r

havde den

T one af D anskh ed i deres Plakater, som stil­

led e dem paa en Plads uden for den internationale U typiskhed, m en som ganske er for­

svundet i Flertallet af de senere Aars Frem bringelser i tysk Stil, der dom ineres af den

dygtige og ferme

B

ø g e l u n d

og understreges

af et mere eller m indre mærkbart tysk Islæ t i

flere yngre Kunstneres Arbejder.

En ganske anden, mere ubestemm elig international Stil finder vi i

S

v e n

B

r a s c h s

u g en t­

lig e Film splakater for »World Cinema«, der er

et af de glæ deligste Fænom ener i nutidig dansk

Plakatkunst — om end G læden ikke er absolut

ublandet. Thi ganske vist har

B

r a s c h

i L ino-

leum stekniken fundet det bedst tænkelige Vir­

kem iddel for sin e ubrudte Flader og Konturer

o g skabt en Række fortræffelige Arbejder, der

i lig e Grad tjener ham selv og Trykkeriet til

Ære, m en endnu har han ikke formaaet at lø s ­

rive sig fra Chictegnerens Manér og Faible for

det sm aatskaarne og nette, der bedre hører

h jemm e i et illustreret B lads H e lsid e steg n in ger og ofte ikke har det fjerneste med F ilm ens

H an d ling at gøre. I denne Mængde af Plaka­

te r— uden T vivl de populæreste i København

— finder man saa fortræffelige T ing som P lakaten for »Spionen«, der m ed stor Virtuositet

benytter samm e gule Farve i Japanerens A n sigt og i Bundfarven, uden derved at tilsæ tte

T egn in g en s Klarhed, og endvidere Plakaten for

»M irakelmanden« i blaat og grønt, der skønt

baade raa i Farven og grov i L inien er af y p perlig plastisk Virkning.

Af en anden Art er

B

r a s c h s

Plakat for »Øde­

markens Dronning« med sin sarte Silhuetvirkn in g m ellem b legviolet og hvidt, en udmærket

Plakat, der i sin Genre kun staar tilbage for

E

i n a r

N

e r m a n s

velkendte Silhuetplakat, for

Ronny Johan sson s med den kraftige og rene

V irkning af grønt, hvidt og sort, og ikke skæm m es af et form entlig Laan fra

K

o n e w k a

,

da

det er foretaget diskretere end naar

B

r a s c h

f.

Eks. i Plakaten til »Slavinden« nærmer sig

R u bens'

Andromeda.

Af hans seneste Arbej der bør næ vnes Plakaten

for »Amerikansk Frieri« m ed W allace Reid-Pro-

filen paa Baggrund af Stjernebanneret — et ret

han alt Motiv, m en i sjæ lden Grad egnet og klæ deligt netop for L inoleum stekniken. Endvidere

Kvindehovedet, der reklamerer for »Hans Pa­

riserhustru« — ganske vist en af de sæ d van li­

ge uvariable BRASCH-Mannequiner, m en ved

et Trick med divergerende Linier sat op med

en rytm isk V irkning af stor Effektibilitet. Og

en d elig viser de seneste Plakater — »Boda-

Præsten« og »Kærligheds-Tyven« — en virkn ingsfu ld Opstilling af en enkel Figur, h eld ig vis befriet for det folderige Tæppe og den Sk yg­

gefigur, der tidligere vidn ed e om en saa ringe

Grad af Opfindsomhed.

D esværre har de m ange gode Eksempler i

B

r a s c h s

Produktion ikke fristet til E fterfølgelse, thi H ov edb estandd elen af vore lin oleum s-

skaarne eller litograferede Biografteaterplaka-

ter udføres endnu af gan ske un ge fam lende

eller ældre Tegnere m ed H aandvæ rkertilsnit

uden at de fremviser noget, der giver Grund

til Opmæ rksomhed eller G læde — m ed m indre

man, som F orholdene er, bør være taknem lig

over, at der overhovedet røbes B evidsthed om,

at B illedplakaten med H eld lader sig anvende

til Film splakater i Stedet for de typografiske

Plakater m ed indsatte Klichéer. M en har man

L ejlighed til at drage en Samm en lign in g med

de dygtige farverige Kabaret-, Teater- og F ilm splakater, der blom strer paa de berlinske P lakatsøjler, i en vidun derlig Grad præget af den

lokale Jordbund, der bærer dem , vil man som

oftest have ondt ved at føle andet end B eskæm ­

m else. Derfor bliver en U d sigt over Aarets danske

Plakater da ogsaa først og fremm est en Rede­

gørelse for M uligheder, der under gunstige

Vilkaar kan udvik les, m en som højst sa n d sy n ­

ligt forbliver paa den halve U d vik lin gs Stadium .

V

a l d e m a r

S

e t o f t

har saaled es tegnet en

Plakat for »Butiksmontøren«, v isen d e en Kavaler, der under sit Kurmageri opdager, at den

tilbedte er en Voksfigur, der under han s v o ld ­

somm e T ilnæ rm elser taber den ene Arm — en

Idé, der er lig e saa god som U d førelsen er svag

og ganske naturligt leder Tanken hen paa, hvad

en født Hum orist og sikker Tekniker som f.

Eks.

J

u l i u s

K

l i n g e r

kunde faa ud af samm e

Sujet. Endvidere har

B

ø g e l u n d

tegnet en P lakat for »Pressens M agasin«, der udmærker sig

ved sit u sæ d van lige Format og sin e in citeren ­

de Farver — sam t ved den u sæ d van lig h eld ige L øsning af F igurfrem stillingen, der ellers

er m eget svag. Og en d elig har

O

l u f

N

i e l

­

s e n

m ed m eget beskedne M idler skabt en P lakat for »Skandinavisk Industriudstilling« med

baade H old n ing, Farve og B evæ gelse.

S elv fø lgelig kunde der næ vn es endnu flere

sporadiske T ilfæ lde, m en enten betegner de et

enkelt godt Arbejde blandt en Række lig e g y ldige af samm e Kunstner, eller de bevæger sig

uden U d vik lin g inden for samm e stærkt b e grænsede Felt — som f. Eks.

P

o u l

S

æ b y s

d y g tige Skriftplakater for »Københavns fotografiske Amatørklub« og for Georg Jensens U d stilling, hvilken sidste iøvrigt viser noget af en Forn y e lse i Genren. Den h ele Plakatproduktion

bærer i høj Grad T ilfæ ldighedens Præg og kun

sjæ ldent arbejdes der ud fra en virkelig kun stnerisk P ersonlighed eller efter en bestem t Ret­

n in g og i saa Fald ikke paa dansk Jordbund.

Skulde man derfor udtale sig om vor Plakat­

kunsts frem tidige Udvikling, maatte Spaadom -

m en lyd e saaled es, at der vel sy n es at være en

lovend e Fremtid for den nordligste Udløber

af tysk Plakatkunst m ed dens Saglighed, Klarhed, A n sku eligh ed i baade B illede og Bogstaver

— m en desværre kun ringe Udsigt for Oparbejdelsen af en virkelig dansk Plakatkunst.

©

48

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVED STADENS FORSKØNNELSE

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØBENHAVN