Sted, da F o rstaaelsen af det 18. A arhundredes b o r
gerlige k jø benh av n sk e A rkitektur var blevet levende
i vide K redse.
11918 købtes H u set af A /S. »K lostergaarden« m ed
d en H ensigt p aa G runden at opføre en F o rretn in g s
bygning — fornem m elig for »K øbenhavns Bank«,
og den nødvendige Om bygning blev overdraget A r
kitekt H elw eg-M øller, der h ar foretaget den m ed en
F orstandighed, som en d nu ikke er alm indelig. H ele
F acad en er ført tilbage i sin oprindelige Skikkelse;
de sto re Spejlglasruder i S tu eetag en er erstattede
m ed de sm aarud ed e V induer, hvis ejendomm elige
stilfæ rdige M unterhed m ere og m ere bliver A lm en
heden bevidst. A f O rnam entik er der ikke anvendt
ret m eget — o venover
de to ned erste E tag er er
b lo t nogle F riser, afhvil-
ke de to anvendes — dis
kret og sm agssikkert —
som F o rretn in g ssk ilte,
m ed en s et h ar bib eh oldt
den oprindelige In d
skrift :
M ONUM ENTUM
PIE TA T IS
P E T E R SEN IA N A E .
saa u d strakt M aalestok, som Byggeloven tillader,
b eh ø v er ikke at n æ v n es; m en d en ne U dn y ttelse er
foretaget m ed en ganske beundringsvæ rdig S kø n
som h ed og Smag, og A rkitekten h ar skabt et G aard-
in teriø r m ed Buegange, K æ ldernedgange og en T rap
peopgang, som det er en L y st at se. M urene im od
den ne Gaard — »Bankgaarden« — er b eh an dlet m ed
den sam m e k unstneriske Om hu som G adefagaden,
H ovedindtrykket er Soliditet og fuldendt H arm oni.
T rappen, hvis A nbringelse m aa have v oldet adskil
ligt H ovedbrud, virker y derst oplivende i Interiøret.
D en høje Stenpille, som afslutter den, bidrager m e
get i saa H enseende. D en krones af en p aa en Kugle
knæ lende Kvinde, der paa sine Skuldre bæ rer en
Fra Buegangen.
F agaden er selvsagt den
Del af B ygningen, som
n æ rm est an g aar P u b li
kum ; at den frem træ der
som den gør, som F a t
tigfinhedens diam etrale
M o dsæ tn in g— p aa sam
m e Tid elegant og dis
kret — skylder m an i
lige G rad B ygherre og
B ygm ester Tak for. Det,
der var givet af H ars-
dorff er b ev aret, h e n
holdsvis genfrem stillet
p aa fuldt ud tilfredsstil
lende M aade, og det en e
ste, der m a a s k e er helt
n y s k a b t, nem lig Gade
døren, slu tter sig, uden
selv den svageste M is
lyd, til det fornem m e
H ele.
H vad der er bag ved et
K ø b sta d sh u s, vedrører
jo i Reglen k un H usets
B eboere, og i nye H use,
selv saad an n e, som m ed
stø rre eller m indre Føje
gør F ordrin g p aa atvæ re
arkitektoniske, er G ade
fagaden jo som oftest
saadan, at m an helst b e
g ræ nser sit B ekendtskab
m ed den til det m indst
m ulige. I bedste F ald er
de kun kedelige, m en
h yp pigst ligefrem fra
stød end e i deres U hygge
og fornæ rm ende G rim
hed.
A t J om fruklostrets sto
re og k ostbare G rund
h ar m aattet udn yttes i