8 8
Thøger Bang
Østervold
Planerne til det nye St. Annæ Kastel har ligget nogen
lunde fast fra 1627, og kort tid efter fattedes planen om
at lægge en befæstningslinie fra den gamle vold ved Nør
report og op til den nye skanse. Det var en tilslutningslinie
til et fremskudt fort, ligesom de samtidige retrenchemen-
ter foran Vestervold, men medens disse var relativt
spinkle provisoriske anlæg, som i deres linieføring ret
tede sig efter terrænforholdene, skulle den nye Østervold
være et permanent fæstningsanlæg, med en linieføring
suverænt bestemt efter kunstens matematiske regler, og
med volde af dimensioner som de gamle byvolde. Forskel
len mellem retrenchementets bastionsfronter på 180 m og
den nye volds på 245 m er mere signifikant, end man må
ske umiddelbart ville tro; det er forskellen mellem provi
sorisk og permanent befæstning.
Gangen i arbejderne med den nye voldlinie og dens suk-
cessive forandringer i tiden frem til Svenskekrigen står i
nær forbindelse med byplanerne for området inden for
volden, og der findes udførlige fremstillinger af det, især
hos V. Lorenzen (»Chr. IV’s Byanlæg«) og hos Forchham
mer (B.B.), så vi skal nøjes med at betone visse mere tek
niske sider.
Endepunkterne af volden var givne, nemlig Nørreports
Bastion N og St. Annæ Kastel S. Det nye byområde tænk
tes udbygget efter en centralsymmetrisk plan, »Oktogon-
planen«, med en stor ottekantet midterplads med cen
trum ved det nuv. kryds mellem Borgergade og Dr. Tvær
gade. Den nye vold skulle på strækningen ST nærmest
Kastellet have et par bastionære fronter, som (med no
genlunde tilnærmelse, grundplanen kendes kun fra to ret
løse kort, V.L. IV og V) udgjorde et udsnit af en regulær
polygon med nævnte centrum. Men planen kunne ikke
fortsættes efter dette system, dels lå Rosenborg i vejen,