99 / 463
Københavns befæstning under Svenskekrigen
87
ingeniørofficerer, hvorefter sløjfningen af dem begyndte
den 3. november.
Den på figuren viste rekonstruktion af løbegravene byg
ger især på kortet V.L. XXIII, der må være et direkte re
sultat af den nævnte undersøgelse, og viser altså tilstan
den efter belejringens ophør. På nogle svenske kort er der
mindre afvigelser, som skyldes, at de gengiver visse en
keltheder i løbegravene, som senere er blevet ændret. Dette
er bl.a. tilfældet med kortet hos Pufendorf, hvori det dog
vist er kobberstikkerens skyld, at det markante løbegravs
hjørne »Scharfes Eck« er vist som en skanse; dette kort
giver også navne på skanserne, hvoraf nogle er nævnt i det
foregående. To ensartede danske kort, hvoraf det ene er
gengivet i V.L. XXIV, fortjener et par særlige ord. De be
står af to samtidigt tagne kopier af planen af de danske
fæstningsvolde (man kan endda af nålestikkene se, at det
gengivne kortblad har ligget underst ved kopieringen), og
herpå er - i forskelligt omfang - indtegnet nogle af de
svenske skanser, med beliggenheden temmelig rigtigt ind-
pejlet, og endvidere mere løst nogle af løbegravene og bat
teristillingerne (og desuden er der sporadiske oplysninger
om svenske afdelingers kvarterer); de fjernere (og fra
volden usynlige) løbegrave er ikke indtegnet, og de sidst
anlagte værker er heller ikke med. Man tager næppe fejl
ved at påstå, at det er kort, som under belejringen er teg
net af danske officerer til brug ved artillerikampen og til
planlæggelse af udfald.
I 1659 blev brystværn og voldskråninger istandsat, men
egentlige nyanlæg var overflødige på denne front. Efter
krigen bibeholdt man ravelinen ved Vesterport, idet vejen
førtes midt ud gennem den (kort i Krigsark. Sth.), men
i 1667 begyndtes en fuldstændig omdannelse af volden
med en ny Vesterport og store bastioner. Ved navngivnin
gen af de nye bastioner mindedes man Schack, Ahlefeldt
og Gyldenløve.