228 / 463
2 1 6
Sigvard Skov
Falck. Som baggrund for det kongelige rytterportræt ses
et landkortlignende prospekt af den indesluttede hoved
stad omgivet af fremrykkende svenske tropper med storm
stiger. Kunstneren kendes ikke. Den ledsagende indskrift
er tysk. Tegningen findes på Frederiksborg.41
8. De s vundne tiders mi nde r
Siden 1660 fejrede man hvert år i København årsdagen for
stormen, indtil man ved prinsesse Sofie Magdalenes ægte
skab med Gustav III af Sverige fandt at måtte ofre denne
dags fejring som et led i en nabovenlig forståelse. Om man
ellers ville vide besked om belejringen, var det herhjemme
Hjørrings bog, man tyede til, og ude i Europa Pufendorfs
store værk. Det skulle vare længe, inden igen en skribent
eller bildende kunstner tog dette emne op. Et mærkeligt
tidligt forsoningens tegn eller forvarsel om den litterære
skandinavisme er Bolle W illum Luxdorphs latinske digt
om Karl Gustav og toget over bælterne, som i 1754 hæd-
redes med Svenska V itterhetsakadem iens prismedaille. På
belejringen og stormen kommer han dog ikke ind.42
I 1830 slog H. C. Andersen folkevisetonen an i sit lidet
betydelige »Alt reiser VintTen sit hvide Telt -« med det
fromme omkvæd: »men Danmark stoler paa Herren«. Til
en m indefest i Danske Samfund den 11. februar 1841
skrev Grundtvig »Konning havde sig Kjøhenhavn -« med
det for en krigssang næsten for hiide omkvæd »Det er saa
fagert ved Sundet at færdes«. Et enkelt vers har den fynd,
Grundtvigs h istoriske digte kan have:
»Sværde klirred og Kugler peb,
Hungeren sved og haardt det kneb;
Død i sin Rede dog vor Drot
kaared for Liv med Skam og Spot«.
Festlighederne i 1859 i anledning af to hundrede årsdagen
for stormen fik et ganske særligt præg af den nys over