230 / 463
2 1 8
Sigvard Skov
og med bidrag bl.a. af Troels Lund og Bering Liisberg.
Den nyere h istoriske litteratur om belejringen er i øvrigt
ikke særlig rig. H. F. Rørdam havde i 1855 udgivet sin
værdifulde bog om de dansk-norske studenters deltagelse
i Københavns forsvar. Militærhistorikeren S. A. Sørensen
(1840-96) samlede i en årrække materiale til svenske
krigenes historie, men fik kun en serie artikler i bladet
»Vort Forsvar« i trykken. Efter hans død blev de udgivet
sam let under titlen »Kjøbenhavns Belejring og Fyens
Gjenerobring« (1896). Endelig har arkivmanden E. Mar-
quard i 1920 udsendt »Kjøbenhavns Borgere 1659«. Der
udover findes adskillige mindre undersøgelser og studier,
men en sam let monumental frem stilling, et h istorisk ho
vedværk, har belejringen ikke givet anledning til.
Hvad den friere digteriske udnyttelse af det store emne
angår, en opgave som også Hjørring gerne havde villet løfte,
så ligger den belejrede hovedstad i baggrunden af »Gønge
høvdingens« bedrifter, mens den i J. P. Jacobsens »Marie
Grubbe«, om man da ellers tør nævne Carit Etlar og J. P.
Jacobsen i samme sætning, blot danner rammen om hoved
personens forelskelse i folkehelten Ulrik Christian Gylden
løve og dennes dramatiske dødsscene. Af Overskous og
Rungs opera i fem akter »Stormen paa Kjøbenhavn« fra
1845 synes hverken tekst eller musik at have vist nogen
levedygtighed. Et morsomt indfald er, at heri er indlagt
Anders Bordings »Frisk op, naar Djævlen gør sig vred -«.
9. Vægpr yd på Frede ri ksborg
Den nationale vækkelse i 1848 skabte nok i videre kredse
en interesse for historie, men nok mest for fædrelandets
saga i mere eller mindre romantisk opfattelse. Denne in
teresse kom også h istoriemaleriet til del, såsom dette nu
engang lettere lader sig inspirere af store syner og følelser
end af den blot saglige viden. Den 17. december 1859 var