246 / 463
234
Børge Schmidt
farligt for den offentlige Fred og Sikkerhed i Henhold til
Grundlovens § 88 forbudt2. Da Førerne ikke desto mindre
paa et samme Dags Aften i den internationale Arbejder
forening afholdt talrigt Møde opfordrede til at afholde
Mødet trods Forbudet og paa en tilstrækkelig tydelig
Maade gave tilkjende, at Mødet i fornødent Fald skulde
gennemføres med Magt, bleve de i Nattens Løb anholdte
og Dagen efter ved Retskjendelse fængslede. De Forsøg,
der ikke desto mindre til den fastsatte Tid bleve gjorte
af den omkring Nørrefælled forsamlede Menneskemasse
paa at trænge ind paa Fælleden, forhindredes af den
offentlige Magt. Forhøret over de ovennævnte Arrestanter
og en Del andre, der for Modstand mod Politiet eller
anden Deltagelse i de den 5te Maj stedfundne Uordener
vare inddragne i Sagen, blev sluttet den 23de Juli, og
under 5te August næstefter bleve de trende Ovennævnte
sat under T iltale for Statsforbrydelse og Forbrydelse mod
den offentlige Myndighed og Orden m. m., hvilken Sag
først har fundet sin endelige Afslutning ved Højesterets
dom af 6te August d. A., ved hvilken de nævnte 3de Arre
stanter for de ovennævnte Forbrydelser bleve dømte til
Forbedringshusarbejde, Pio i 5 Aar, Geleff og Brix hver
i 3 Aar. Efter en af dem indgiven Ansøgning om Benaad-
ning var bleven afslaaet, bleve de den 15de August sidst
leden afleverede i Vridsløselille Forbedringshus.«
I sin beretning føjer politidirektøren til, at den agita
tion, som de dømte ledere havde rejst, var blevet fortsat
af andre. Hvad politidirektøren ikke skriver, er, at man
fra politiets side gjorde, hvad gørligt var, for dels at
sprede m ismod i »Internationale«s medlemsskare, dels
bestræbte sig for ved økonom iske tilbud at formå lederne
til at emigrere. Det største held i så henseende havde man
med Louis Pio m. fl., der den 23. marts 1877 forlod Dan
mark godt betalt af politiet herfor. Mindre kendt er det,
at politiet fra den socialdemokratiske bevægelses aller-