249 / 463
W iirtz’s breve til Angelo Haase
237
den ærlige religion. Den 9. april 1860 indgår Wiirtz ægte
skab med den 32-årige Anne eller Anna Helvig Larsdatter,
født i Jerup. I 60’erne arbejdede han som cigarmager i
København. Det fremgår af hans brev af 13. maj 1872, at
han i tre år havde »faret til Søes«.
I november 1871 var Wurtz blevet valgt til formand
for cigarmagernes sektion5, og han var dermed blevet
placeret blandt den lille skare af pionerer, der under
store vanskeligheder skulle vække datidens passive ar
bejdere, som ikke forstod den tale, der blev ført fra den
nye bevægelses talsmænd. Det skal siges om Wiirtz, han
var agitator mere end organisator. Han var en mand,
hvis skju lte handlinger kom til at stå i stærk kontrast til
det, han officielt gav udtryk for. Wiirtz var Pios trofaste
våbendrager; medens Pio i vinteren 1872 opholdt sig i
Genève, forsøgte man fra oppositionens side at få ændret
foreningens statutter, således at de valgte »bestillings-
mænd« kom til at stå i et rent tjenesteforhold til for
eningen, så denne som øverste myndighed kunne kon
trollere deres forretningsførelse og om fornødent give
dem tilhold eller afskedige dem. Hertil kom yderligere en
diskussion om Brix’s regnskabsførelse, som man fandt
mindre betryggende. I disse diskussioner finder vi Wiirtz
som den fraværende Pios talsmand. På et sektionsfor
mandsmøde den 28. januar 1872 er han således den
eneste, der stemmer mod et forslag om, at man skal ned
sætte et udvalg, der skal undersøge bestyrelsens regnskab
og forretningsførelse. Oppositionen fik ikke større held
med sine anstrengelser, glæden over Pios hjemkomst og
hans indflydelse gjorde, at der kun vedtoges uvæsentlige
ændringer i lovene, og ved valget til bestyrelsen den 29.
februar og 1. marts 1872 valgtes Louis Pio, Harald Brix
og Povl Geleff til bestyrelsen med de største stemmetal,
medens Anthon Nielsen Mundberg soin oppositionens
kandidat blev første suppleant og Wiirtz anden suppleant.