278 / 463
2 6 6
Børge Schmidt
dygtig agitator og slet intet andet, han duede hverken
til at være formand eller redaktør, men som taler var
han uovertruffen, hans ildfulde ord rev tilhørerne med.
Klein siger videre, at han erkender, at Wiirtz drev mange
gode kræfter bort fra foreningen, men han forstod også
til gengæld at spærre vejen for intriganter, og det er det,
han mener med sine ord »Gak hen og gør ligesaa«, for
d’herrer forespørgere tror vel ikke, at der ikke mere
findes urene elementer i arbejderbevægelsen? Endelig
siger han, at der er forskel på Internationale dengang og
nu og peger på, at grunden til, at Wiirtz optrådte med
en myndighed, der gik ud over de normale grænser, netop
var, at arbejderne berusede ham med deres smiger. Det
synes man nu at have glemt sammen med så meget andet,
men i denne sag drejer det sig ikke mere om Wiirtz og
hans handlinger eller hans private forhold, men alene
om mulighederne for at hjælpe hans fam ilie.
Nogle år senere, da Klein kommer i opposition og ud
sender sit blad »Flyvebladet«, er hans omtale af Wiirtz
knapt så pæn. I en artikel44 om socialisterne og Venstre
omtaler han Wiirtz på følgende måde: ». . . den bekendte
Formand for »Internationale« Wiirtz, som efter forly
dende for Tiden opholder sig i Amerika, hvor det lader
til, at alle fallerede Socialistførere skal sam les, for maaske
under Barnums45 Direktion at give Forestillinger. Denne
Cigarmager Wiirtz, for Resten en forfalden Person . . .«
I 1878 døde madam Wiirtz i den yderste fattigdom.
Ifølge begravelsesprotokollen lbnr. 3487 boede hun den
gang Aabenraa nr. 9, 2. Arkiverne i magistratens 3. af
deling fortæller os, at begravelsen foregik fra Alm indelig
Hospital, at hun fik alm isse, og at hun blev benævnt som
»forladt kone«. I hendes papirer er også noteret, at hendes
mand, Johan C. C. Wiirtz den 14. jun i 1873 forlod fam i
lien, og antagelig opholder sig i Amerika. Dette notat
hidrører sikkert fra en rapport, og det er ret sandsynligt,