97 / 158
eni ngens Formaal, »at varetage Standens Tarv og Interesser«, skulde først ske
Fyldest, men hertil har vi manglet de fornødne Midler, og som en Følge heraf
har vor Organisation aldeles ingen Betydning haft som Værn for de Medlemmer,
der kunne gøre Krav paa et saadant; de Midler, som fornuftigvis er en Betingelse
for enhver Organisations Bestaaen — Bygningens Fundament, hvorpaa den sam
lede Kraft og Styrke skulde hvile, hvor hvert enkelt Medlem i trange Tider kunde
henvende sig om Bistand og Hjælp — har Maskinmesterstanden hidtil været al
deles blottet for.
Der staar i vore Loves § 1 a med klare og tydelige Ord, hvad Foreningens
Formaal er: »At varetage Maskinmesterstandens Tarv og Interesser, holde Lokale
med tekniske Skrifter og Værker, at udgive et teknisk Blad, samt saavidt muligt
støtte hverandre«.
At holde Lokale med tekniske Skrifter og Værker samt udgive et teknisk
Blad, maa vist betragtes som fuldt opnaaet, og naar hertil lægges, at der i hver
Vintersæson er afholdt 7 belærende Foredrag, og at vi have haft Lejlighed til at
besé forskellige større industrielle Etablissementer, ligesom vi daglig have Adgang
til et jævnt godt Bibliotek, kan vi ved et Tilbageblik ikke se rettere, end at Ma
skinmestrenes Forening staar paa Højde med lignende Foreninger, som f. Eks.
»Industri-«, »Teknisk-« og »Haandværkerforeningen«, naar vort forholdsvis rin
gere Medlemsantal tages i Betragtning, og ingen vil vel heller frakende os, at vor
Forening har hævdet sig som saadan i den forløbne Periode. Ja! Jeg tror
her at turde sige, at den endnu, som ved sin Stiftelse, er i Besiddelse af den
samme Livskraft og Energi til at handle og virke. Et synligt Bevis herfor har
vi lige for Haanden, naar vi se, at i Løbet af ganske kort Tid er over 10,000
Kr. tegnede til Grundfonden for det paatænkte Byggeforetagende.
Der har da ogsaa fra mange af vore Kolleger og Venner lydt Tak og Op
muntring, ligesom det er sikkert, at der fra mange Sider næres det største Ønske
og Haab, om at Foreningen maa leve, vokse og trives.
Mén trods alt dette, lyder der endnu stærke Røster fra en meget stor Kreds
af Medlemmer, som dagligt beklage, at den i sin Tid foretagne Sammenslutning
af de to Foreninger ikke har bragt dem det forønskede Resultat, navnlig i Ret
ning af Sammenhold og Styrke indenfor S tanden ; og det maa indrømmes, at det
er med en vis Berettigelse, at disse Anker fremkomme, naar man tager Resten
af § 1 a’s Ordlyd i Betragtning: »At varetage Maskinmesterstandens Tarv og In
teresser samt, saavidt muligt, gensidigt støtte hverandre«, thi her lader vi endnu
meget tilbage at ønske.
Hvorvidt det skal lykkes os at bringe dette i Praksis, vil udelukkende bero
paa, at det vedvarende kan siges om os, at vi forstaa vor Tid, og samles om
vort Fags Interesser; forstaa ved Kundskab og Intelligens at højne den Gerning,
der er os betroet. Denne Opgave, der nu er langt vanskeligere at løse end i
tidligere Dage, og som under Nutidens rivende Udvikling kræver en stedse større
Aarvaagenhed for hvert Aar, der gaar,
»denne«
er det, vi skulle vie vore Kræfter;
skal vi med Held hævde vor Eksistens og den dermed følgende Autoritet i de
kommende I ld e r overfor de smaalige Undertrykkelser, som alt i en Aarrække
ha r
gjort sig gældende
imod et stort Antal af vore Standsfæller, og skal det
lykkes os at undgaa de
Farer, der truer vort Samfund fra de Organisationer,
som den moderne Udvikling hurtigt har skaht, og mod hvilke vi nu staa aldeles
værgeløse
blottede for
Modstandskraft imod ethvert med nogenlunde Styrke rettet
— 88