a£ Kammerraaden, uagtet Lærerne ikke alleifeds have havt faa m egen D eel i
H avens B e ily r elfe, fom hos o s , h vor Profeifor Botanices er m in Foreiatte.
§■
15-
D e finde det Side 9 la tte rlig t, at CommifiTonen har paalagt Gartneren
at levere Planter til L e g io n ern e efter Profeiforens eller L eftoren s fk riv tlig e el
ler mundtlige Forlangende; je g er forfikret paa, at in g e n , fom ei vil fo g e
U rim eligh ed er, hvor ingen e r , vil heraf finde Anledning at udlede, at C om -
mifflonen enten ved denne Foranilaltning haver villet forbinde m ig til enUm u e-
ligh ed , eller troe om m ig , at jeg havde form eent m ig dertil ved denne P ligts
Paalæggelfe at være forbunden.
J eg veed og ikke m indfie Anledning at tænke
om Gom m illionen eller m ig , at vi kunne have form odet, at L e tlo ren vilde af
m ig have æ lket de P lan ter, fom han felv havde i Forveien afikaaret. D e
fporgcr end videre : M en vid ile ikke Le&oren felv hvor Planten ilod &c. Der-
fom enh v er, fom veed hvor én Plante ilaaer,
d er h a r en H a a n d
, (dette fynes
at være. forgierret a f Kammerraaden,)
le fldåer en Kn iv-,
ikal være berettiget
til at fkiære a f P lanten, faa har D e ret, at Lecloren kunde giore det lig e faa
got fom Gartneren; men at en botanlfk Gartner iku lde være faadant et F æ e ,
at ham ikke kunde betydes ved Ord eller Anviisning paa Stedet at afikiære een
til Forelæ sninger beqvem Green eller Q v iil, havde jeg aldrig kunnet tro e ,
derfom D e ikke med faa flor A lvorlighed havde forfikret, at det var mueligt,'
N u vel da! derfom ikke en lærd L efto r finder det uaniiændigt at gaae ved Siden
a f en ulærd Gartner, fynes m ig , at han kunde fo lge m ed , fo r at anvife den
G reen , fom han vilde have afikaaren, og faa var jo denne itore Van/kejighed
Jiævet.
§.
i(
5
.
D et er vel at form od e, at Comm iifarierne, i at forfatte In ilruxen ,’
mere har havt Anflalten for Om en e og dens. V arighed , end P erfon ern e, fom
nu
*5