21 / 65
nu b etien te den ; D e have vendt D eres A gtfomhed fra os b e g g e , for des roli
g e r e at betragte T in g e n i'clv.
Kunde det da undgaae fam m e, at G artn eren ,
naar ham Hænderne b leve bundne ved D y rk elfe n , ikke vilde m angle at angive
Aarfagen til H avens Forfald , endfleiont den maaile ec var lians Ubehændighed
at tililcrive, at være denne: at han maatte fd ige faa mange H o v e d e r, fom b e
falede ham riet, fom han , fig felv overlad t, m eget bedre vild e giorr. Kunde
D e ikke fo rm od e, at na ar Lektoren eller de Studerende b leve tilladte felv at
a f(kiere Qvi ile og G r e n e , ban vild e p aa ik yd e, at Savnet a f rare Planter og
V externes ilde U dfeend e havde fin Grund i den fri Adgang enhver var forundt
til d em , og var denne U nd ik y ldn iiig faa gan ike uden Grund? En Profeifor og
■en Leklor kan ved en Haves Forfald altid have at paaikyde Gartnerens U b e -
qvemhed. Ingen Mand maae ubillig bære den ftorftc Brode af alle, atvære en
Sinke i fit F a g , ikal han da tilfidil bære Skyld en , maae han {ættes i den Stand,
at han med Rette o g ikke u forikyld t bærer den. Betænk dette og D e v il maa-
ik e e finde Aarfagen temm elig antagelig, jeg haaber, i det m indite ikk e latter
l ig , hvorfore de hellere have betroet H avens D yrkn ing og Planternes U d lev e
ring til Gartneren end Le&oren. F o r ar gidre dette defto b egribeligere for
mange a f m ine Læ fere, fom under et ubotaniik B illede bedre indfee Sammen
hængen im ellem b egg es Paailand, vil j e g , til O p lysn in g a f D eres Sætning
( N a a r L e
61
oren o ve rla d e s f e l v a t a ffiiæ r e de P l a n t e r
,
han b e h o v e r
,
oph b rte
j o G a r tn e r e n s Fo rb indelfe a t le v e re d e t
,
fo m ik k e v a r i H a v e n . D en n e
F o r b in d tlig h e d a t le v e re de P l a n t e r
,
f o m f o r la n g e s a f Læ re rn e t i l Ledlio-
verne-i e r da en F b lg e a f den G a r tn e r e n g iv n e E n e r a a d ig h e d
,
m en ikk e A a r -
f a g t i l denne eller' G r u n d
j
h v o r fo r udelukkende B e jiy re lfe a f H a v e n m a a tte
ham ene o v e rd ra g e s.
A a r fa g e n e r da h er (lld ig e re e n d V ir k n in g e n )
Tætte :
A t en ftor H erre havde en H uu s-H ovm efter, fom i lang T id havde levet i for
trolig Ven ikab m ed hans K ieldermefter, fom havde betroet ham N o g len til fin
K ielder; denne fidfte doer pg der komm er en anden i hans Sted; forfte paa-
ftaaer
1 6