22
T i l v æ k s t e n i Elevantallet har, som det vil ses i Aaret 1898 kun udgjort 281, hvilket efter
Hovedstadens Forhold er meget lidt, som det vil ses af nedenstaaende Tal:
I Aarene 1880—84var Gennemsnitstilvæksten aarlig ................ 1234 Elever.
—
1 8 8 5 -8 9 -
—
—
1626
—
—
1890—94 -
—
—
1414 —
—
1895—97 -
—
—
1039 —
Tilvækstens Fordeling mellem Betalings- og Friskolerne for Aaret 1898 har været:
Drengeskole.
P igeskole.
I alt.
K lasse r.
E le v e r. K lasse r. E le v e r. K lasse r.
Elever.
B e ta lin g s s k o le r.........................................................................................................
3
23
2
96
5
119
F r is k o le r ....................................................................................................................
12V2
82
101/2
80
23
162
15^2
105
l^ /a
176
28
281
Hvorledes Elevantallet fordeler sig paa Klasserne, fremgaar af nedenstaaende Tabel, der tillige
giver en Sammenligning med det foregaaende Aar.
Antal af Klasser og Elever.
I Procent
af det sam lede
Børnetal.
Forøgelsen
1897-98.
1897.
1898.
K lasse r. E le v e r.
K la s s e
kvotient.
Klasse r.
E le v e r.
K la s s e
kvotient.
1897.
1898.
K la sse r.
Elever.
6te K la s s e r .....................................
191
6323
31,i
195
6356
33,o
17,o
17,o
4
33
5te
—
.....................................
229
6996
30,0
225
6770
30,i
18,8
18,i
-r- 4 -F 226
4de
—
.....................................
222
6915
31,i
230
7010
30,5
18,6
18,7
8
95
3die —
.....................................
209
6297
30,!
215
6396
29,7
16,9
17,i
6
99
2den —
.....................................
184
5509
29,9
189
5570
29,5
14,8
14,8
5
61
1ste —
.....................................
125
3494
27,9
137
3788
27,6
9,4
10,i
12
294
A fg a n g s k la s s e r...............................
45
1032
22,o
45
1037
23-o
2,8
2,7
»
5
Sæ rkla sse r.......................................
27
635
23,5
24
555
22,2
1)7
1,5
-r- 3 -T- 80
1232 37201
30,2
1260 37482
29,7
28
281
Fordelingen af Elevantallet procentvis paa Klasserne er omtrent den samme som i 1897; men
det vil dog ses, at paa 2 af Skolens Trin, 5te Klasserne og Særklasserne, er Elevantallet ikke blot forholds
vis aftaget, men gaaet direkte ned med henholdsvis 226 og 80 Elever. Navnlig er den Omstændighed, at
Særklasserne efterhaanden benyttes mindre, værd at lægge Mærke til. Gaar man nogle Aar tilbage, viser
Nedgangen i disse Klassers Elevantal sig nemlig at være ret stor. I Beretningen for 1886 f. Eks. angives
Antallet af Særklassebørn til 704, hvortil saa desuden kom Eleverne i den da endnu bestaaende »Ekstra-
skole«, som vare 36, saa at altsaa 740 Børn af 22025 eller 3,4 Procent af det samlede Elevantal maatte
nøjes med den minimale Undervisning, der bydes i Særklasserne. Nu rumme disse Klasser kun 1,5 Procent
af samtlige Elever. Denne Udvikling maa i det hele taget betegnes som heldig, idet det ingenlunde altid
er Dovenskab eller bristende Evner, der lade en Elev havne i Særklassen, lige saa hyppigt skyldes dette
andre tilfældige Omstændigheder (langvarig Sygdom, Indflytning fra Landet i en forholdsvis fremrykket
Alder o. s. v.), og der kan næppe være Tvivl om, at en Elev har langt bedre af at afslutte sin Skolegang
fra en 2den Klasse end fra en Særklasse, hvis han blot nogenlunde kan følge med Undervisningen.