34 / 37
Forsamlingen:
(Mel.: Fryd dig, du Kristi Brud.)
Vor Arv vi kendes ved.
O Danmarks Menighed,
hvor rig du dog er blevet;
hvad før kun dødt stod skrevet
fik Aandens Kraft og Vinge
til levende at klinge!
Da lød i Ord og Sang
den guddomsstærke Klang
om Lammet, som har baaret
vor Straf, til Døden saaret,
om Troen, som alene
gør os for Dommen rene.
Vort ringe Modersmaal,
du blev en gylden Skaal
til værdigt at frembære
den højes Pris og Ære,
som just mod alle arme
har villet sig forbarme.
Vor Arv vi kendes ved.
0 Gud, af Miskundhed
giv os at tro bevare
dit Naadebud det klare
og aldrig derfra lokkes,
om alle Verdner rokkes!
Giv Ordets Fynd og Vægt
til denne sene Slægt
til værdig Frugt at virke,
1 Danmarks Folk og Kirke,
giv os i Lys at vandre
til Himlen med hverandre!
(Harald Vilstrup.)
SLUTNINGSSALME
O r g e l : Dietrich Buxtehude: Toccata i F-D ur.
32