164 / 403
større Ejendom, som adskiller sig væsentligt fra de andre
Gaarde og faar Navnet »Rødegaard«.
Da Hoffets Svanejagter paa Amager efterhaanden ophørte,
fik Kroen, som kaldtes »Rødehus«, større Indflydelse paa By
ens Liv, og Gaarden fik Navn efter den, formentlig af Hen
syn til dens røde Mure og Tegltag, og fordi i al Fald en Del
af Gaardens Tilliggende hørte under Kroen. Gaarden skiftede
Størrelse under de vekslende Tider. 1718 købte en Hollænder
Ja n C o r n e l i u s sen, som ejede Gaarden Nr. 1, Røde Hus
og dens Tilliggende, og der byggedes formentlig en ny Kro.
Senereejede Kromanden O le La r s en en Del af Gaarden, og
1736samlede hans Enke, Elisabeth Catharina, denne og solgte
den 1750 til sin Svigersøn, Amtstuefuldmægtig Ma l the C h r i
sti an B r uun , for 5000 Rdlr.
Den havde da 19 Tdr. Hartk.
En støtre Part af Jorden fra
solgtes til J a c o b F o r 1
1
i n g,
Kastrupgaard, og der fraskil
tes andre Parceller samt Kro
en. Ved Køb erhvervede han
dog atter denne og mange
andre Ejendomme, da han var
bleven Amtsforvalter. Han var
virksom, især med Opkøb,
og han ejede adskillige Gaarde
og Huse, hvorfra en Del af
Jorden solgtes til de skiftende
Ejere af Kastrupgaard. 1763 frasolgte hans Hustru den op
rindelige Gaardsgrund til Nr. 11 samt A l to n aga ar d en med
6 Huse og en Toft, der tidligere var brugt til Tobaksplantage
af en Mand, som hed Al ton a, og nu dyrkedes med Asparges
og Grøntsager, samt 7 Tdr. Land tæt ved Gaarden til Plantør
He c t o r R amme l s b e r g . Gaarden og Kroen deltes, bleven
Gaard hver for sig, og efter Amtsforvalter Bruuns Død, vist
nok 1765, udparcellerede hans Enke Rødegaard endnu yder
ligere. Mads
111
um ejede en større Del af den, og til de
følgende Kromænd solgtes betydelige Parter, ligesom N i e l s
Ha n s e n Bage r , der senere blev Foged, 1770 købte en min
dre Gaard derfra. Selve R ø d e g a a r d ejedes 1771 af J e s s
1
60