166 / 403
1 62
den, var Ør e s und s v e j og Øs t e r g a d e (nu Frankrigsgade).
Den første dannede Forbindelsen mellem Gaardene og den
anden mellem Tofterne og Havepladserne nedenfor; begge
førte de ud til Landevejen og dannede Forbindelsen med Om
verdenen.
Mellem Bytofterne dannede sig snart Sideveje til de Huse,
der efterhaanden b)7'ggedes bag Gaardene. Husene med Haver
bag ved strakte sig længere og længere ned til de udgjorde
et helt Bykvarter med smalle brolagte Gader1). De ældste af
disse synes at have været D a g m a r s g a d e (nu Portugals-
gade) og Kr a i ng a d e ved Siden af Røde Kro. Senere opstod
F r e d e r i k den 7.s Ga d e (Navnet er meget yngre end Ga
den; nu Spaniensgade), der ogsaa førte til Kroen — alle Veje
og Haandværkere. Først da Østergade i Slutningen af det 18.
Aarh. blev tæt bebygget, skød der Sidegader som V a l d ema r s -
gade (Normandigade) og R y e s g a d e (Murciagade) ud her
fra og dannede et nyere Bykvarter.
Ved L a n d e v e j e n s Omlægning i 1780erne over Bytofterne
mellem Sundbyerne, kom denne til at danne en fælles Hoved-
aare for begge disse Byer. Der begyndte snart at rejse sig
Beboelser paa begge Sider; Byerne rykkede nærmere ud mod
Vejen, hvorved Kirkevej og Thingvej forlængedes over mod
Sundbyøster.
Etter Fælledens Udskiftning dannede sig omkring 1800 et
Klinkspillere i Frederik den 7,s Gade.
førte til Kroen. Her
var Byens Midt
punkt. Her havde
alleÆrinde. Forskel
lige Smaastræder
skød sig ind mellem
Gaardene, som D y-
v eke s t ræde , In-
t e g a d e , R o l i g
heds s t ræde , der
mest beboedes af
Holmens Arbejdere
*) Ved G a d e forstod man vel oprindelig et brolagt Afløb, der tillige
kunde benyttes som Kørevej.