210 / 403
206
som afWesterholt var udvidet betydeligt, blev da paa Arvin
gernes Vegne solgt af Skiftekommissionen lor 41,000 Rdlr. til
Major Chr. J ø r g e n s e n og Kancelliraad P. Jac. Hy gom. De
24,000 Rdlr. laantes af det kgl. Krigshospitals Kasse. Men de
forskellige Virksomheder trivedes ikke rigtig mere. Fajance
fabriken forpagtedes bort til Porcelænsmester Ma n z i u s , og
»Pottefabriken« var nogle Aar senere udlejet til en Mægler
Howi t z .
1792 blev Værket og Gaarden solgt ved Auktion for 41,800
Rdlr. til Justitsraad O. T. Lange . Værket alene regnedes da
til en Værdi af 33,000 Rdlr.; det var brandforsikret for 14,000
Rdlr. Nogle Aar efter (1798) ophørte baade Fajance- og Sten
tøjstilvirkningen paa Grund af den udenlandske Konkurrence
med disse Varer. Hr. Lange drev derefter Kalkværket, Havnen
og Gaarden; særlig den sidste udvidede han — ved Køb af
flere Gaarde —, men ogsaa Havnen gav ham Indtægter. Fra
Søen kom efterhaanden en Del Trafik; Kreaturoverførselen til
Saltholmen foregik mere og mere herfra. Og Retten til at bage
og brygge, ikke blot til Forhandling til Værkets Arbejdere, men
ogsaa til Søfolk, som kom i Land, havde han i al Fald faaet.
Under Krigen med England
lagdes baade Kalkbruddet paa
Saltholmen og Søfarten øde,
og Værket forfaldt. General
krigskommissær Lange solgte
det, vistnok omkring 1813, til
en ung Stenskipper Ma r t i n
P e t e r s e n , der havde paa
taget sig Leverance af Sten
til Søforterne. Han udvidede
Kalkværket til 4 Kalkovne,
reparerede Havnen og paatog
sig Bjergning af grundstøden
de Skibe i Sundet. Herom før
tes mange Tvistigheder med
Kammerraad Martin Petersen.
D r a g Ø r b j e r g e m e , SOIU m e n t e ,
de havde Eneret til dette Er
hverv. Alene ved Værket beskæftigede han i 30erne 50—60
Arbejdere.