212 / 403
2
oS
Martin Petersen var udnævnt til Kammerraad 1845. Ved
sin Død 1870 — 82 Aar gi. — efterlod han sine tre Sønner,
Ou s c he r , Chr i s t i an og Co r n e l i u s Pe t e r s en , samt flere
Døttre en betydelig Formue. Sønnerne fik henholdsvis Bjerg-
ningsentrepricen, Landejendommen og Værket. Bjergningen
overgik efter den første Søns Død til Svitzers Entreprise og
administreredes al Kaptajn, senere Kammerraad Hø y e r . Vær
ket og Havnen samt ca. 50 Tdr. Land købtes efter Cornelius
Petersens Død (1894) f ° r 160,000 Kr. af Brygger C. M. L a r
sen, der senere solgte Værket og Havnen til Akts. N y K a l k
brænde r i .
Lim fabriken
ved Amagerbro blev Grundlaget for det næste
større industrielle Foretagende herude. Den synes opstaaet om
kring 1780 og var da i Hænde paa et Interessentskab, som blandt
andre bestod af Linnedvæver Ca s pe r Køh l e r t og Ca r l
F r i ede r i c k Ro g g ow . Den sidstnævnte var Direktør for Sel
skabet og tillige Medejer af Røde Kro. Fabriken laa først paa
Vestsiden af »Broen«, nær udenfor Porten; den bestod af 20
Fag og vurderedes til 5800 Rdlr. Aaret efter gik R o g g o w
fallit, og Fabriken synes standset. Men den opstod i en ny
Skikkelse paa Østsiden af Vejen, hvor Amagerbro Station lig
ger. 1792, 17. Decbr., fik nemlig Brygger G. Ah r e n t z e n og
Prokurator A. Pa l l e Privilegium paa Anlæg af en Limfabrik
»paa det Stykke Jord mellem Christianshavns Skel og Olie
møllen«. 1794 søgte Interessenterne om Fritagelse for Bro- og
Bompenge af Vogne til og fra Staden, hvad Fabriken senere
har havt, da Bommen flyttedes udenfor. Samme Aar blev Kon
sul B u s k y Medinteressent i Fabriken, der vurderedes til 7590
Rdlr. 1797 var endvidere J. B. S c h o t t m a n n s Enke inter
esseret i den. 1802 kaldes den Konsul Buskys Limfabrik og
vurderedes da til Brandforsikring for 12,700 Rdlr.
Omkring 1812 ejedes Limfabriken af Fabriqeur L a u r i t z
Ho lm blad, som da tillige havde en Sæbefabrik inde i Staden
og en Farvemølle paa Amager ved Køhlertsvej1). Limfabriken
overtoges dog snart af en Søn J a c o b Ho l m b l a d , senere
x) Hans Fader, J. H o lm bl a d , var indvandret fra Sverige. Efter at have
haft Ansættelse ved det militære Uldmanufaktur fik han 1777 Privi
legium paa et Farveri paa Amager Fælled (ved Køhlertsvej), hvor
altsaa Farvemøllen stod.