Previous Page  212 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 212 / 403 Next Page
Page Background

2

oS

Martin Petersen var udnævnt til Kammerraad 1845. Ved

sin Død 1870 — 82 Aar gi. — efterlod han sine tre Sønner,

Ou s c he r , Chr i s t i an og Co r n e l i u s Pe t e r s en , samt flere

Døttre en betydelig Formue. Sønnerne fik henholdsvis Bjerg-

ningsentrepricen, Landejendommen og Værket. Bjergningen

overgik efter den første Søns Død til Svitzers Entreprise og

administreredes al Kaptajn, senere Kammerraad Hø y e r . Vær­

ket og Havnen samt ca. 50 Tdr. Land købtes efter Cornelius

Petersens Død (1894) f ° r 160,000 Kr. af Brygger C. M. L a r ­

sen, der senere solgte Værket og Havnen til Akts. N y K a l k ­

brænde r i .

Lim fabriken

ved Amagerbro blev Grundlaget for det næste

større industrielle Foretagende herude. Den synes opstaaet om­

kring 1780 og var da i Hænde paa et Interessentskab, som blandt

andre bestod af Linnedvæver Ca s pe r Køh l e r t og Ca r l

F r i ede r i c k Ro g g ow . Den sidstnævnte var Direktør for Sel­

skabet og tillige Medejer af Røde Kro. Fabriken laa først paa

Vestsiden af »Broen«, nær udenfor Porten; den bestod af 20

Fag og vurderedes til 5800 Rdlr. Aaret efter gik R o g g o w

fallit, og Fabriken synes standset. Men den opstod i en ny

Skikkelse paa Østsiden af Vejen, hvor Amagerbro Station lig­

ger. 1792, 17. Decbr., fik nemlig Brygger G. Ah r e n t z e n og

Prokurator A. Pa l l e Privilegium paa Anlæg af en Limfabrik

»paa det Stykke Jord mellem Christianshavns Skel og Olie­

møllen«. 1794 søgte Interessenterne om Fritagelse for Bro- og

Bompenge af Vogne til og fra Staden, hvad Fabriken senere

har havt, da Bommen flyttedes udenfor. Samme Aar blev Kon­

sul B u s k y Medinteressent i Fabriken, der vurderedes til 7590

Rdlr. 1797 var endvidere J. B. S c h o t t m a n n s Enke inter­

esseret i den. 1802 kaldes den Konsul Buskys Limfabrik og

vurderedes da til Brandforsikring for 12,700 Rdlr.

Omkring 1812 ejedes Limfabriken af Fabriqeur L a u r i t z

Ho lm blad, som da tillige havde en Sæbefabrik inde i Staden

og en Farvemølle paa Amager ved Køhlertsvej1). Limfabriken

overtoges dog snart af en Søn J a c o b Ho l m b l a d , senere

x) Hans Fader, J. H o lm bl a d , var indvandret fra Sverige. Efter at have

haft Ansættelse ved det militære Uldmanufaktur fik han 1777 Privi­

legium paa et Farveri paa Amager Fælled (ved Køhlertsvej), hvor

altsaa Farvemøllen stod.