230
anden er Daaben afbildet. Nogle af Medaillerne bærer Spor
af Forgyldning, og de synes paahængte Kæden til forskellige
Tider.
Brudesølvet blev i ældre Tider baaret ved »store« Bryllupper
af unge, uberygtede Gaardmandsdøtre, naar de stod Brud i
deres Nationaldragt, hvortil tidligere hørte Sølvspænder, senere
Guldspænder og Maller og i det Hele en ret kostbar Dragt.
Et saadant stort Bryllup var i det Hele kostbart og krævede
en Gave baade til Præsten og Kirken. Med det 19. Aarhun-
dredes stigende Krav til Livet gik de store Brylluper af Mode,
ligesom Nationaldragten begyndte at tabe sig. Derved blev
Brudesølvet lagt tilside. Der fortælles, at en af Præsterne havde
laant det ud til Skolelæreren og denne til sin-Datter,-som saa
havde solgt det til en Gaardmandsdatter. Derefter var det i
lang Tid forsvundet. Imidlertid fik Etatsraad L. P. Ho lm blad,
der nærede en levende Interesse for Bevarelsen af de gamle
Amagerskikke og Minder, Historien at høre, hvorefter han
købte Brudesmykket tilbage og skænkede det officielt til Kir
ken, som for Fremtiden skulde opbevare det. Det skal være
brugt ved det store Bryllup for Karen Svendsdatter af Kastrup
og Hans (Anders?) Svendsen af Sundbyøster, hvor Kong Fre
derik d. 5. var tilstede i Kirken, d. 10. August 1748.
Det indre afTaarnby Kirke (før Afdækningen)