Previous Page  240 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 240 / 403 Next Page
Page Background

236

ligt Læsemøde med Ungdommen. Men det var vanskeligt at

faa den samlet, da Forældrene havde stærk Brug for den

til Landarbejdet. Af en Indberetning fra Degnen Jo c hum

Ha l l i ng 1735 hedder det saaledes herom : »Søndagen er ube­

lejlig dertil for Kirke-Forretningerne, Mandagen er de unge

hart tvungne til Arbejde, Tirsdagen skal de lave til Torges;

Onsdagen skal de rejse, kiøbe og selge, Torsdagen er temme­

lig rolige og mere leedige. Atter kommer Fredagen med For­

beredelser, og Løverdagen med den anden ugentlige Kiøben-

havns-Rejse. At forbigaa andet, hvad paakom med Konge-

Rejser, Arbejde til Hove og Vejene etc. Nu ere her kun 2

Dage, mand kand udvælge sig i Ugen, Mandag eller Thors­

dag. Da jeg har i Sinde at tage Thorsdagen til et almindeligt

Læse-Møde her i Sognet. Oja, sagde Provsten, det var dejligt,

og det gaar vel af! Strax derpaa begyndte Thorsdagens ugent­

lige og almindelige Læse-Møde fra

Klokkenotte omMorgen

med Bøn og Guds Paakaldelse, en

Morgensang etc.«

Degneembedet

her var et af de største i Amtet. Som fast

Løn var tillagt det en Trediedel af Præstetienden, den saakaldte

»Degnetrave«, der beløb sig til ca. 140 Rdlr. Dertil kom Offer

og Akcidenser (Sportler og Gaver) samt Embedsbolig. Ved Fæl­

ledens Udskiftning tillagdes Degneembedet Græsning til to Heste

og to Køer.

Som De gne i Taarnby skal her

nævnes, i Fortsættelseaf

de i 2. Del. pag. 82 nævnte:

K l a v s J e g e r (fra 1675). Det ses dog ikke, om han var

ansat som Degn eller blot fungerede som Degn og Substitut

for Præsten.

J o c hum Ha l l i ng (1704—37; ikke som i 2. Del nævnt

1675— 1708).

Mi c h a e l Ha l l i n g (1737—69), Ni e l s Lund (fra 1769)

og Me y e r (til 1801). Den sidste afgik med 145 Rdlr. i Pen­

sion. Derefter blev Degneembedet nedlagt, og der blev frem­

tidig kaldet en Lærer og Kirkesanger.

Om Jochum Halling, »den lærde Sognedegn«, foreligger

følgende Oplysninger: Han ledede Undervisningen med over­

ordentlig Flid, saa Ungdommen i Taarnby stod særlig højt i

Oplysning. Selv var han Student og læste paa egen Haand

de døde Sprog, da han nærede Haab om at opnaa et Profes