244 / 403
240
findes et Bord for sig sielff, en gammel Pung 5 Dir. 5 Skiil. i
Behold af de fattiges Penge«; de overleveredes til S ø f f r e n
L a u r i d t z s øn iTaarnby, som blev hans Efterfølger i Hvervet.
I Erkendelsen af, at de Almisser, der gaves som Fattighjælp,
ikke virkede paa rette Maade, udgav Regeringen 1708, 24. Sept.,
et Reskript om Fattigforsørgelsen, hvorved det overdroges
Provsterne samt Herreds- eller Thingfogderne paa Landet at
træffe Foranstaltninger til et ordnet Fattigvæsen. Som Følge
deraf var Beboerne i Taarnby Sogn, baade Gaardmænd og
Husmænd, 1709 forsamlede i Kirken, hvor Præsten, Stiftsprovst
Wo r m og Birkedommeren var til Stede. Beboerne opfordre
des da til »at lade antegne deres frivillige Bidrag til de fattige,
enten i rede Penge eller i Føde«. Præsten paatog sig at huse,
føde og klæde Niels Hansen Bødker — tidligere Kromand —
for Livstid. De andre Beboere kunde ikke paatage sig noget
bestemt af Jordens Grøde, men forpligtede sig til, foreløbig
for et Aar, at give et vist Pengebeløb, naar det blev passende
fordelt, og de da kunde være fri for det sædvanlige store
Overløb af fremmede Betlere. Gaardmændene tegnede sig for
2 Mark hver og Husmændene for 1 Mark hver. Pengene skulde
administreres og uddeles af Præsten. Senere paatog hver By
sig desuden at føde en eller to fattige, naar Sognet gav dem
Husly.
Fattigvæsenet
var dermed i Virkeligheden indført. 1721 ses,
at der i de fattiges Kasse var sammensparet 583 Sietdaler, som
havde indbragt i Renter 25 Sletdlr. Samme Aar var indkom
met i Tavlepenge i Kirken 42 Sletdlr. og i Kirkeblokken 21
Sletdlr. Den aarlige Udgift var endnu kun 25—70 Sletdlr.;
men det varede ikke længe, inden den begyndte at overstige
Indtægterne. Derfor greb man til den Forholdsregel, at der
ved alle Barnedaab, Vielser og Begravelser skulde gaa en Bøsse
rundt, og hvad der gaves deri, skulde deles mellem Fattig
væsenet og Skolen.
Sogne t s F a t t i g k a s s e var 1776 i en saadan »Dekadence«,
at der maatte søges efter nye Indtægtskilder. 1778 udkom et
kgl. Reskript, hvorved Sognemændene gaves Tilhold om at
»paaligne« hver Otting Jord og hvert Hus en passende Afgift
til den, og den fik da følgende Indtægter: 1) Tavlepenge i
Kirken; 2) en Mark aarlig af hver Otting Jord i Sognet, 8 Sk.