Previous Page  244 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 244 / 403 Next Page
Page Background

240

findes et Bord for sig sielff, en gammel Pung 5 Dir. 5 Skiil. i

Behold af de fattiges Penge«; de overleveredes til S ø f f r e n

L a u r i d t z s øn iTaarnby, som blev hans Efterfølger i Hvervet.

I Erkendelsen af, at de Almisser, der gaves som Fattighjælp,

ikke virkede paa rette Maade, udgav Regeringen 1708, 24. Sept.,

et Reskript om Fattigforsørgelsen, hvorved det overdroges

Provsterne samt Herreds- eller Thingfogderne paa Landet at

træffe Foranstaltninger til et ordnet Fattigvæsen. Som Følge

deraf var Beboerne i Taarnby Sogn, baade Gaardmænd og

Husmænd, 1709 forsamlede i Kirken, hvor Præsten, Stiftsprovst

Wo r m og Birkedommeren var til Stede. Beboerne opfordre­

des da til »at lade antegne deres frivillige Bidrag til de fattige,

enten i rede Penge eller i Føde«. Præsten paatog sig at huse,

føde og klæde Niels Hansen Bødker — tidligere Kromand —

for Livstid. De andre Beboere kunde ikke paatage sig noget

bestemt af Jordens Grøde, men forpligtede sig til, foreløbig

for et Aar, at give et vist Pengebeløb, naar det blev passende

fordelt, og de da kunde være fri for det sædvanlige store

Overløb af fremmede Betlere. Gaardmændene tegnede sig for

2 Mark hver og Husmændene for 1 Mark hver. Pengene skulde

administreres og uddeles af Præsten. Senere paatog hver By

sig desuden at føde en eller to fattige, naar Sognet gav dem

Husly.

Fattigvæsenet

var dermed i Virkeligheden indført. 1721 ses,

at der i de fattiges Kasse var sammensparet 583 Sietdaler, som

havde indbragt i Renter 25 Sletdlr. Samme Aar var indkom­

met i Tavlepenge i Kirken 42 Sletdlr. og i Kirkeblokken 21

Sletdlr. Den aarlige Udgift var endnu kun 25—70 Sletdlr.;

men det varede ikke længe, inden den begyndte at overstige

Indtægterne. Derfor greb man til den Forholdsregel, at der

ved alle Barnedaab, Vielser og Begravelser skulde gaa en Bøsse

rundt, og hvad der gaves deri, skulde deles mellem Fattig­

væsenet og Skolen.

Sogne t s F a t t i g k a s s e var 1776 i en saadan »Dekadence«,

at der maatte søges efter nye Indtægtskilder. 1778 udkom et

kgl. Reskript, hvorved Sognemændene gaves Tilhold om at

»paaligne« hver Otting Jord og hvert Hus en passende Afgift

til den, og den fik da følgende Indtægter: 1) Tavlepenge i

Kirken; 2) en Mark aarlig af hver Otting Jord i Sognet, 8 Sk.