248 / 403
244
ning for fuldstændig Adskillelse, idet man indsaa, at to saa
uensartede, ja modstridende Dele af den samme Kommune
ikke kunde have samme Maal og Med. Men der krævedes, at
Oplandet maatte gøre betydelige Indrømmelser ved Delingen
af Arv og Gæld, for at Sundbyerne kunde klare sig selv, og
navnlig overtage den Fattigbyrde, som de derefter vilde faa.
I Sogneraadet kunde ikke opnaas Enighed herom, og man
maatte til syvende og sidst underkaste sig Stiftamtmandens
Resolution i Sagen. Etatsraad L. P. Ho lmb l ad hjalp Tingene
paa Gled ved at skænke 150,000 Kr. (som han mente at have
sparet i Bompenge, fordi Bommen blev flyttet ud til Stadens
Grænse), imod at Pengene skulde anvendes til Opførelse af
en Arbejds- og Forsørgelsesanstalt.
Resolutionen gik da (se Amtsraadets Skr. af
15 .N 0V . 1895)
ud paa, at Sognet fra Nytaar skulde deles i verdslig Henseende
(den kirkelige Deling skete allerede
1870)
paa følgende Be
tingelser :
1) Kommunens faste Ejendomme med Tilbehør tilfalder den
Del, hvori de er beliggende, uden Vederlag.
2) Kommunens Gæld deles lige.
3) Fattigforsørgelsen af de indtil Udgangen af Aaret 1895
værende Understøttede paahviler hver Kommune med Halv
delen, og de fremtidige Fattige, som er fødte inden Ud
gangen af Aaret, underkastes de gældende Regler om
Fødsel og Ophold.
4) Alderdomsunderstøttelsen overtages af hver Kommune med
Halvdelen af den Sum, der ydes ved Adskillelsen.
5)
Skolebygninger tilfalder den Kommune, hvori de ligger.
6) Veje ligeledes. Taarnby Kommunes Andel af Bompengene
deles lige.
7) Kommunens Materiel og Legatmidler deles lige.
Det fastsattes, at det nye Sogneraad for Sundbyerne skulde
bestaa af n Medlemmer og for Taarnby Sogn af 7 (senere
udvidet til 9, nu n ) Medlemmer.
I 1900 blev Sundbyerne indlemmet under København, dog
først fra 1906 at regne.
Taarnby Sogn gik ved Adskillelsen ned fra
16,000
til ca.
4000
Indb. Kommunens Aarsbudget sank fra
130,000
Kr. til
80,000
Kr.; en Lettelse i Skattebyrden mærkedes, men Herligheden