252 / 403
248
»Som Indbyggerne paa Dragøe schal være stor fare under-
gifne formedelst nogle vanartige Mennisker som boer iblandt
dem og lader sig icke være angelegen i Tide at forekomme
den ulycke som kand tilvendes af deris ulovlige Ildsteder, der
mange Steder skal findes meget uforsvarlige endog de aarlig
og oftere derom er blefne advarede«. Schouten i Hollænder
byen fik Paalæg om at lade Ildstederne syne og gøre i Stand
paa Ejernes Bekostning. »Mens huad opbygde Boder og Hyt
ter, som I befinder nogen farlighed hos vil strax nedbrydes.
Og huis hidtil har verit mange Partier folch i et Huus, maa
herefter ey tillades, videre end de har Ildsteder og bequem
ledighed til« 1).
Det var paa den Tid, Dragør
begyndte at vokse op fra en
Fiskerby til en Skipper- og
Lodsby med Bjergningsind
tægter i Ryggen.
Efter en Indberetning fra
1770 regnedes Byen da til 350
»Holdshuse«2), hvert Hus reg
net til 6 Fag, »de fleste udi
en Tid af 50 til 70 Aar fra
Dato af Nyet paa dertil af
Amtsforvalteren udvisende Pladser ere opsatte«. Beboerne var
da næsten alle formuende eller velstillede. Der fandtes mange
hollandsk-blandede Navne, som tyder paa en stærk Tilflytning
fra Hollænderbyen. Skibsfarten havde allerede bragt almindelig
Velstand, hvad der ogsaa spores i Bygningsformerne. Mange
af Skipperhusene var bleven rummeligere og opførte med to
Stokværk, hvad ogsaa Koholdet krævede, da man skulde have
baade Stald og Foderplads. Mange Steder blev et Par »Holds
huse« rykkede sammen til en Ejendom, hvor der boede to
Familier, saaledes at Byen omkring 1800 havde 280 større
og mindre Ejendomme. En
Trediedel.afdisse ejedes af Skip
pere, mange af Styrmænd og en Del af Lodser og Haand-
værkere eller Enker; Fiskere nævnes saa at sige ikke paa
den Tid.
J) Afskr. af Byens ældste Forhandlingsprotokol.
*) Huse som svarede Husbaadhold til Staten.