247 / 403
243
haardt til en Forsørgelsesanstalt, et Plejebørnshjem, et Hospi
tal for Gamle, et Syge- og Epidemihus, nye Veje og Kloak
anlæg, Vand- og Gasværk, en ny Skole o. s. v., hvortil vilde
kræves V2 Mill. Kr. 1891 maatte Hartkorns- og Indkomsskat-
ten yderligere forhøjes med en Fjerdedel — uden at man øj
nede nogen Bedring af Forholdene. Kommunen truedes saa-
ledes af en økonomisk Misère, som man ikke kunde se roligt
paa. Skylden var: S un db y e r ne s Væk s t , der Aar for Aar
tiltog i stigende Grad, og stillede større og større Krav til
Oplandets Taalmod og Ydeevne. Man var inde paa et Skraa-
plan, et økonomisk Uføre, som vanskeliggjordes ved to hin
anden modstridende Befolkningselementer, og som man for
gæves søgte at raade Bod paa.
Sognets Deling
syntes at være den eneste mulige Udvej,
men denne betingede atter betydelige Ofre fra Oplandets Side.
Allerede 1882 nedsatte Indenrigsministeriet, efter Opfordring
af Sogneraadet, en Kommission paa 7 Medlemmer til at søge
en Løsning. Deraf var de tre Medlemmer fra Amager, nemlig
Brygger C. M. L a r s en , Kastrup, Proprietær F. Brei t , Løjte-
gaard, og Vejassistent K r a g h , Sundbyerne. 1883 afgaves en
Betænkning, der gik ud paa: 1) en Deling at Kommunen ved
S u n d b y e r n e s Ud s k i l l e l s e , 2) Indførelse af en »Husskat«
for Sundbyerne til de nødvendigste kommunale Udgifter. Paa
Grundlag heraf indbragtes endelig i Rigsdagssamlingen 1886—
87 et Lovforslag om Adskillelsen. Under Forhandlingerne rejste
sig imidlertid den Indvending, at Sundbyerne ikke vilde kunne
staa paa egne Ben, men burde indlemmes under København.
Et nyvalgt Sogneraad satte sig endog delvis imod Adskillel
sen uden en samtidig Indlemmelse i Hovedstaden. 1890 tog
derefter Sundbyernes Grundejerforening og Taarnby Sogns
kommunale Forening Sagen i Haand og henvendte sig til Re
geringen med følgende Forslag: I n d f ø r e l s e a f en Hu s
skat over hel e Kommun e n , som mentes at ville indbringe
ca. 41,000 Kr. aarlig, der skulde fradrages i Hartkorns- og Ind
komstskatten. Herom indbragtes 1892 et nyt Forslag i Rigs
dagen. Men der opstod atter Betænkeligheder. Navnlig i Grund
ejerkredse og blandt Hartkornsejerne frygtede man, at en saa-
dan Husskat uden Adskillelse kun vilde være Galgenfrist og
kun føre dybere ind i Uføret. Der rejste sig en stærk Stem