Previous Page  243 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 243 / 403 Next Page
Page Background

239

Offer og Akcidenser, baade i Kirken og Skolen1). Ved en

Forordning 1813 tillagdes endvidere Skolen Brugen af 3 Tdr.

Ld., og ved Skoleloven af 1814 forbedredes Lærernes Kaar

endda yderligere. Der opførtes efterhaanden nye og bedre

Skolebygninger og Skolelokaler. Læreren skulde have mindst

4 Tdr. Ld. som »Skolelod«, og hans Løn blev »reglementeret«,

saa han ikke skulde have den som en Slags Naadegave. Det

var ved disse Love fastslaaet, at Skolen var et Samfundsanlig­

gende, et alment Gode, som alle maatte betale til. Læreruddan­

nelsen blev derfor ogsaa bedre, og man kunde stille Krav til

den. Men Børneantallet var som Regel rigeligt. Taarnby havde

omkring 1830 over 100 Børn til én Lærer, saa han havde 50

i hver Klasse, forskellige i Alder og Opfattelsesevne.

Lærere

og K i r k e s a n g e r e i Taarnby var: Hans S ø r e n ­

sen Ra s c h (18 0 1— 15), Pede r La r s e n ( 1 8 1 5—19), H. Le er­

ager (18 19—49), B. A. Voe r be r g (1857), Wø l d i cke (1860),

H. A. Br am mer og P. J. Pe t e r s en.

De Fattige,

syge og hjemløse Individer, eller andre, som var

berøvet Erhvervsevnen, har det alle Dage været Sognets eller

Menighedens Pligt at forsørge. Hvor der ikke fandtes »milde«

Stiftelser eller gode Mennesker, som tog sig af dem, maatte

Sognet forsørge dem. Men naar Sognet selv var armt og fat­

tigt, og enhver havde nok at gøre med at sørge for sig og

sine, blev der selvfølgelig ikke gjort meget for de Stakler,

som intet kunde erhverve. Det endte med, at de i Slutningen

af det 17. Aarh. blev henviste til at tigge Føde og Klæder og

maatte være glade, om Sognet kunde give dem Husly eller

dog Tag over Hovedet. Og efter en gammel Tradition var

det nærmest Kirken, som maatte tage den Sag i sin Haand

og se at skaffe ad Offervillighedens Vej de Penge, der kræve­

des hertil, nærmest gennem Kirkebøssen, Mulkter o. s. v. Der

udnævntes saa en Mand i Sognet til at forvalte de Midler,

der indkom til de fattiges Pung; han kaldtes »de fattiges For­

stander« og ordnede sammen med Præsten Sognets Fattig­

forsørgelse.

Vi finder saaledes allerede i 1670erne en Fattigforstander tor

Taarnby Sogn. Det var Besidderen af Raagaard, J a cob J a n -

sen. Han døde 1677, og det hedder i Skiftet efter ham: »saa

*) Ved Afløsningen 1915 fik Førstelæreren herfor tillagt 626 Kr. 46 Ø re.

Amagers Historie.