246 / 403
242
mer, nød interimistisk Understøttelse. Der uddeltes et enkelt
Aar: 479 Lpd. Brød, 20 Lpd. Flæsk, 10 Tdr. Gryn, 21 Tdr.
Kartofler, 1331 Rdlr. og afholdtes 8287 Kostdage. løvrigt op
retholdtes et mindre F a t t i ghu s iTaarnby, der ejede Renten
af en sammensparet Kapital paa 1333 Rbdlr. og en mindre Jord
lod. Senere skænkedes til Sognet af Etatsraad J. C. v. Os t en
et Legat paa 2500 Rdlr.; det deltes 1896 lige mellem Taarnby
og Sundbyerne. 1858 oprettedes i Fattighuset nogle Sygestuer
til Sognets Brug. løvrigt maatte man benytte Amtets Syge
hus, indtil Etatsraad L. P. Fl olmbl ad ved sin store Gave paa
150.000 Kr. 1894 gjorde det muligt at oprette en Arbejds- og
Forsørgelsesanstalt samt Sygehus ved Kastrupvej med Plads
til 181 fattige og 20 å 24 syge.
Vejvæsenet
var nærmest en Statssag; det sorterede endnu
i første Halvdel af det 19. Aarh. under Amtskommunen. Ho
vedlandevejen, der vedligeholdtes for Bomindtægterne, over
toges først af Landkommunen 1869. Vejarbejdet paa Bivejene
lignedes byvis paa Beboerne efter Hartkorn; og Fogderne, der
var fritagne for Vejarbejde, skulde have Tilsyn med, at Vejene
holdtes i god, farbar Stand, saa Militærets og den offentlige
Trafik kunde foregaa uhindret.
Ved »Lov om Bestyrelsen af Vejvæsenet« af 21. Juni 1867
og Landkommunalloven henlagdes ogsaa dette »Væsen« under
Kommunens Virkeomraade.
Sognekommunens Vækst
gennem de to Tiaar 1870—90 be
tegnes ikke uden Grund som »en rivende Udvikling«. Sognets
Indbyggertal steg til det dobbelte, fra 6774 til 13,243, og
Kommunens samlede Udgifter fra 65,000 til 130,000 Kr. aar-
ligt. Udgifterne til S k o l e v æ s e n e t voksede fra 7500 Kr. til
26.000 Kr., til F a t t i g v æs e n e t fra 16,000 Kr. til 42,000 Kr.,
V e j væ s e n e t , der 1870 dækkedes af Bompengene, krævede
1890 ca. 30,000 Kr. aarligt.
Men Skatteevnen var ikke vokset i samme Forhold som Be
folkningen. Størstedelen af Tilflytterne var ubemidlede, S k a t
t e r ne paa Hartkornet og Indkomsterne havde derfor maattet
fordobles fra 50,000 til 100,000 Kr., der hovedsagelig maatte
fordeles paa ca. 200 hartkornsejende Besiddere eller ca. V20 af
det samlede Tal af Skatteydere. Desuden havde Kommunen
maattet stifte en Gæld paa 140,000 Kr., og den trængte endnu