251 / 403
247
med 96 Ildsteder og 8 Fyrsteder. Men trods de trange Ud-
videlseskaar begyndte nu snart en ret anselig Vækst. 1688
havde Byen 65 Familier, hvoraf de 52 ernærede sig ved Fiskeri,
7 ved Haandværk, 4 ved Lodseri, iøvrigt de to Gaardmands-
tamilier, en Kromand, en Tolder og en Skolemester. Enkelte
havde en Ko eller to, og til de fleste Huse fandtes en Kaal-
have.
Endnu regnedes Dragør under Hollænderbyen, kommunalt
og retsligt, og foruden paa Gaardene boede her enkelte Hol
lændere, som tog Del i Næringen paa Søen. Befolkningen var
af blandet Art; den bestod for en Del af fremmede Fiskere,
som var søgte hertil baade fra Sjælland, Jylland og Skaane
for at tage Del i Sundets — endnu undertiden ret rige — Silde
fiskeri, eller ernære sig som Smaaskippere. Omkring 1700 be
gyndte Byen at gaa rask frem i Retning af Skibsfart, og Tiden
efter Enevoldskrigene gav den Vind i Sejlene. 1740 skriver Hol
lænderpræsten i Kirkens Protokol: »Dragør har over 200 Huse
med 900 Indbyggere, næsten alle Skibsfolk«. Og 1758 var
Tallet endogsaa vokset til 293 Huse. Der fandtes da 60 Skip
pere, mange Haandværkere, særlig Skibshaandværkere, »Hug
gere« og Tømrere i Marinens Tjeneste samt flere Hundrede
Matroser til Flaadens Brug. 1770 fandtes her bosat 333 Fa
milier »foruden en stor Del Indsiddere og ledige Personer«.
Omkring 1800 havde Byen ca. 1600 Indbyggere; 1830: 1602;
derefter jævnt stigende saaledes: 1850 ca. 1700; 1870: 1864;
1890: 1945 *), hvorefter en Tilbagegang indtraadte. I Aaret
1900 var Indbyggertallet ca. 1850, 1910: 1748.
B e b y g g e l s e n var omkring 1700 meget tarvelig: smaa,
lave, lerklinede Huse med Straatag og Bræddegavle, lave Stuer
og smaa Vinduer til indelukkede Plankeværksgaarde, hvorfra
Indgangen førte ind til Stuerne. Bag Gangen laa »Ildstedet«
eller Køkkenet med en Stue eller to, som oftest paa hver Side,
saa Huset blev »dobbelt« — med to Lejligheder — hvor den
ældre og yngre Generation af Familien baade levede, spiste og
sov. Mange Steder fandtes ingen Kakkelovn, men kun et Fyr
sted til den aabne Skorsten.
At det ofte var ret brandfarligt, ser vi af et Tilhold fra Amts
forvalteren 1699, saalydende:
x) A f 485 Familieforsørgere ernærede 208 sig af Søen; der var 147 Enker.