Previous Page  255 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 255 / 403 Next Page
Page Background

251

Endnu efter 1800 var næsten Halvdelen af Beboerne ind­

rullerede Matrosfamilier. Der fandtes da 50 Skippere, 24 Lod­

ser, 24 Haandværkere, 7 Handlende, 6 Vognmænd; 70 var Ind­

siddere og 28 Tyende; der var 316 Skolebørn.

B o l i g e n blev ogsaa efterhaanden nærmest en Efterligning

af Hollændernes. Baade i den indre og ydre Byggemaade, i

dekorativ Smag og Stil som i Husgeraad mindede den ofte

meget om de gamle Hollænderhjem, saaledes ogsaa den rund­

buede Døraabning til Yderdøren. Men selvfølgelig var der

ogsaa hentet Indtryk fra andre smaa Søfartsbyer, ligesom meget

i Bohave og Inventar mindede om Sømandslivet, saavel som

de mange udenlandske Ting, der var bragte med hjem fra

Rejserne. De fleste Stuer var kahytsmæssige, smaa og lave,

med en eller anden »Vejrprofet« hængende i Loftet.

I S p r o g d i a l e k t e n var Dragørboerne, især Kvinderne,

meget paavirket af den amager-hollandske Talemaade, tilsat

med en egen Klang af den skaanske eller bornholmske syn­

gende Sprogtone.

Ogsaa i K l æd e d r a g t efterlignede Dragørboerne væsentligt

Hollænderne. De fleste Kvinder, men ogsaa mange Mænd

brugte »Nationaldragten« som Kirkedragt og ved festlige Lej­

ligheder. Endogsaa Tilflytterne fra andre Steder anskaffede sig

den til deres Bryllup, hvis de giftede sig med en Amagerpige.

Dragten var dog ret dyr. En Mandsdragt med Sølvknapper

kostede i 1780 henved 50 Rdlr. og en Kvindedragt med til­

hørende Maller og »Søljer« vistnok endnu mere, saa det var

ikke enhver, der havde Raad til at gaa amagerklædt. Mæn-

dene benyttede mest den typiske mørkeblaa Sømandsdragt med

Stortrøje og blød Filthat.

De to Gaarde

paa Dragør var fra gammel Tid en vigtig

Del af Byen. Indehaverne var stadig, gennem mange Slægt­

led, de samme Hollænderfamilier, og da de som Regel skifte­

des til at være Underfogder under Schouten i Hollænderbyen,

indtog de i Kraft deraf en ledende Stilling. Gaardene var

oprindelig én Gaard, som tidlig beboedes af to Familier og

saaledes omkring ved 1700 blev til to Gaarde. 1688 havde Fa­

milierne tilsammen ca. <?Tdr. Hartk., hvoraf 21/*Td. under Dragør

og Resten under Hollænderbyen, ligesom de svarede Landgilde

under begge Byer. Gaardene var saaledes dels Fæste, dels