260 / 403
256
til der i Fredstiden kun behøvedes 3 til 400 Rdlr., udfordrer
nu n o g l e T u s i n d e Rigsbankdaler. Det er heller ikke saa let
for dem at faa Fragt, da der i denne Tid ere saa mange, der
søge den, og Fragtfarten i det Hele kun er saare maadelig.«
Først i 1830erne begyndte Dragør at komme paa Fode igen.
Ifølge S t e rm havde Byen da 50 Skippere; men de var neppe
alle aktive. løvrigt hedder det videre: »Indbyggerne er be
kendte som raske Søfolk, der ernærer sig dels ved Fragtfart
med egne Skibe, dels ved Fiskeri og Lodseri. Byen ejer 39
Fartøjer paa 1082 Læster. De fleste fare med Brænde mellem
København og Provinserne, 6—8 sejle paa Østersøen og Eng
land, men søge mest Vinterhavn hjemme. Desuden haves 35
Kragejoller, der bruges dels som Bjergningsfartøjer, dels sejle
de med Tørv fra Humlebæk og føre Grøntsager til Helsingør
etc.« At der endnu var Minder om Hollænderne, ser vi af de
hollandske Navne, som flere af Skibene bar, f. Eks. »junge
Jan«, »Unge Diderick«, »Marieten«. Endnu 1843 var Byen kun
naaet til 55 Fartøjer paa 857 Læster. Under Treaarskrigen kom
atter nogen Tilbagegang, saa der 1851 kun var 42 Fartøjer
paa ca. 800 Læster. Men efter Krigen fulgte et stærkt Opsving
i Tonnage. 1857 havde Byen
60
Skibe med 1427 Læster;
1870: 67 med 3584 Læster (6860 Tons) og 1877: 78 Skibe
med 12,442 Tons1). Man tog imidlertid ikke tilbørligt Hensyn
til Dampskibsfartsfartens Udvikling, men opkøbte stadig større,
ældre Sejlskibe, saa Dragør i Tonnage atter stod som Nr. 3
i Rækken af danske Søfartsbyer næst efter Helsingør. Damp-
skibstrafiken ødelagde imidlertid efterhaanden Sejlskibsfarten,
mange af de gamle Skibe forliste uden Assurance eller svarede
sig ikke, og en stærk Nedgang blev ret hurtig Følgen. 1886
havde Byen 63 Skibe med 5512 Tons; 1890: 56 Skibe med
4230 Tons. En stor Del brugtes mest som Lægtere ved Bjerg
ninger. Omkring 1900 var kun en halv Snes Smaaskuder til
bage, og Beboerne, der dog vedblivende nærmest Var Søtolk,
maatte tage Hyre som Skibsførere, Styrmænd, Maskinmestre,
Matroser o. s. v. med Skibe fra andre Byer eller gaa paa Lang
fart med udenlandske Skibe. Ungdommen, hvis Vej tidligere
var Søen, søger nu for en stor Del over i andre Erhverv og
fæster Bo andre Steder.
*) T il en Læst regnedes ca. 20 Tdr., til en Ton ca. 2000 Pund.