262 / 403
ralitetet, der iøvrigt skulde paadømme og decidere alle Tvistig
heder mellem Skipperne og Lodsvæsenet.
Til P r i v i l e g i e r n e hørte iøvrigt, at Lodserne havde Fri
hed til at yde Fljælp til Skibe, som løb paa Grund, med at
udføre Varp eller Anker eller »forcere Sejl« for at bringe dem
flot uden at losse, mod en akkorderet Godtgørelse. Det siger
sig selv, at denne Frihed var Dragørboerne til Hinder i deres
Bjergningssjou og vakte megen Fortrydelse. Der synes i Slut
ningen af det 1 8. Aarh. at være truffet en Overenskomst mel
lem Lodserne og Byen om Afstaaelsen af denne Frihed til
Fordel for Beboerne, da det efter den Tid ofte ses i Byens
Regnskaber, at Lodserne fik »et Feu« eller en Ducør, naar en
god Bjergning havde fundet Sted.
1741 blev der iøvrigt givet Lodsernes Hustruer, i Lighed
med de indrullerede Søfolks, Frihed til at væve for Folk i
selve Byen; men de maatte ikke væve for fremmede under
Straf af Privilegiets Fortabelse.
At Tiden ikke havde Hast, ser vi af den Ordning, der endnu
efter 1800 var truffet med Lodsning fra København.
Naar et Skib skulde have Lods gennem Drogden, sendte
man Bud til Lodsoldermanden eller Lodskaptajnen paa Dragør
efter den Lods der var for Tur. Skipperen maatte foruden
Lodshyren betale for Budet og for Lodsens Gang derind
2 Mark 8 Sk.
Indgreb i Lodsernes Næring fandt selvfølgelig Sted. 1785
tiltaltes 5 Mænd paa Dragør for ulovlig Lodsning. De blev
af Retten dømte til at betale Lodserne eller Lodsoldermanden
hvad de havde modtaget i Lodspenge. Og for Fremtiden be
stemtes da, at der, foruden Konfiskering af den Fortjeneste,
man ulovlig havde tilvendt sig, første Gang skulde betale
2 Rdlr. Bøde og senere dobbelt op, ligesom der var anordnet
for Helsingørs Lodseri1). Lodserne var paa den anden Side
pligtige at yde Skibene Hjælp. Omkring 1800 ses, at en Dra-
gørlods havde nægtet atgaa
ombord i en svensk Fregat
»Thetis«, der var løbenpaa Grund i Sundet. Han maatte
sidde en Maaned i »Holmens Laage«. Familien havde dog Lov
at bringe Mad ind til ham.
Paa Antallet af L od s n i n g e r i det 18. Aarh. haves ingen
*) Kane. Brevb. 91, 207.