258 / 403
254
5 over 50 L. Kun København havde større Skibstonnage end
Dragør.
Det var ikke ganske uden Grund, at Københavns Skipper-
laug 1749 klagede over en stærk Konkurrence fra Dragør-
skipperne, der truede med helt at ødelægge dem. De hentede
baade Brænde til Hoffet og førte Korn til og fra Statens Ma
gasiner. Det ses (1749), at to Dragørskippere, der skulde lade
Magasinkorn i Korsør, havde været opsætsige mod Komman
danten og blev mulkterede, fordi de ikke vilde lyde hans Be
faling om at slukke Ilden i deres Kabysser. Hvad Konkurrence
forholdet angaar, synes det ordnet saaledes, at Skipperne fra
Dragør maatte indtræde i Stadens Skipperlaug og løse Borger
skab i København for at sejle for egen Regning. Der fordre
des — efter Skipperlaugets Artikler af 1707, for at være gode
Skippere og Styrmænd, en Eksamen i Navigation, o: Kend
skab til Solens og Maanens Bevægelse, Ebbe og Flod, og Bru
gen af »Grad-Stokken«. Det var dog tilladt indrullerede Ma
troser at føre smaa, aabne Fartøjer i indenrigs Fart uden Bor
gerskab eller Eksamen. Denne Tilladelse synes misbrugt, idet
Skipperlauget 1751 klagede over, at saadanne Matroser sejlede
med større Fartøjer, end de havde Lov til, og der blev givet
Tilhold om at efterleve Anordningen1).
Eksamenskravet synes derefter at have lagt Hindringer
i
Vejen for Dragørskipperne, ligesom de ved forhøjede Havne
afgifter i Hovedstaden hæmmedes i den frie Udfoldelse af deres
Erhverv. Der spores ogsaa, især i 1760erne, en Nedgang i
Dragørs Søfartsflaade, baade i Skibenes Antal og Størrelse.
Der fandtes 1766 kun m Fartøjer hjemmehørende her, deraf
30 under 12 Læster, 50 fra 12—28 L., 11 fra 28—36 L. og
neppe mere end 20 større Skibe. Den samlede Tonnage var.
da neppe 2000 Læster. Og dette Forhold ses ikke undergaaet
nogen væsentlig Forandring i Tiden indtil 1800.
Det raske Opsving, som Dragørs Skibsfart havde, og som
kulminerede omkring 1750, skyldtes ikke mindst Hollændernes
Velstand. En Trediedel af Skipperne stammede fra Hollænder
byen og medbragte Arv og Velstand derfra, ligesom mange
laante Penge hos Hollænderne til deres Skibsparter. De var
næsten alle parthavende og selvejende Handels- og Fragtskip*) Overkancellisekr. Brevbog 1751— 52, 106.