Previous Page  256 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 256 / 403 Next Page
Page Background

252

Selveje. Paa Fælleden havde de hver 10 Fløveders Græsning.

Paa Dragør havde de, foruden Samsengene, et Par Tofter eller

»Indelykker«. 1677 ses, at den ene Gaardmand havde to, den

anden tre Ildsteder, og at de hver havde 4 Heste og 10 Køer.

I Anledning af Gaardenes Fæ s t e ma a l opstod efter Amt­

stuens Oprettelse flere Divergenser med Amtsforvalteren. Siden

Svenskekrigen var der ikke blevet afkrævet Fæsteafgift ved

Ejerskifte, og Bønderne mente sig derfor fritagne for denne

Afgift. Men 1708 krævedes pludselig Fæste af alle siden Kri­

gen afhændede Fæstegaarde, ogsaa Gaardene paa Dragør, og

trods stor Opstand maatte de finde sig i at betale. Senere

{1720) ses det, at Ja n T i man gav 6 Rdlr. ved Indfæstning

at Gaarden Nr. 1. Begge Gaarde svarede i Fæste til Kronen

20 Rdlr. ior et Indelukke, som de forlængst havde indgrøftet

fra Fælleden, og 1 Rdlr. i aarlig Afgift. Da Ja n J a c o b s e n

Huc k 1751 overtog den ene Gaard, mente han sig fritagen

for Fæste, da Hartkornet hørte ind under Hollænderbyen, hvor

ingen saadan Afgift svaredes.

I Rentekamrets Regnskabsantegnelse paastodes, at Kongen

stedse havde havt Fæsterettighed af de to Gaarde, og at en

saadan fremdeles maatte svares. I Amtsforvalterens Erklæring

ironiserede han over Dragør-Bønderne, der synes at have været

enige om at ville betragtes som Selvejere. Amtsforvalteren

skriver om deres Vægring, at »saadan Overhørighed vel overalt

ikke kommer mig fremmed for blant Amagerne, mest ved

saadan affaire hvad anbelanger Indfæstninger og Kongens Her­

lighed til Stederne af hvilket de lidet eller intet vil forstaa,

men ved alle Lejligheder af deres bekendte Eegensindighed

viser sig uhørlig vrangvillige udi.«1)

Det ses deraf, at Dragør i skatteretlig Henseende ikke hørte

under Hollænderbyen, men til de danske Byer, der var Fæste­

jord. Først ved Kongeskiftet 1848 fik de to Gaarde Skøde paa

Samsengene som Ejendom, og de drev disse i Fællesskab ind­

til 1871. Men Gaardene havde Størstedelen af deres Jord lig­

gende under Hollænderbyen, og de tog derfor ogsaa Del i

denne Bys Afgifter. løvrigt havde de ogsaa Jord under flere

af de danske Byer. A f T ønn e s J a ns en Dr a k e r s »Reken-

schop van seyn Landt« fra 17 14—35 ser vi, at han havde 5—6

*) Kbh. A . Kontributionsregnsk. 1722— 28 og 1748— 51.