254 / 403
af forrige Aarh. led den under Ildløs. 1842, 12. Maj, brændte
henved en Snes Huse i den vestlige Del af Gothersgade, hvor
efter nogle af Husene flyttedes ud og dannede »Nyby« paa
Vestgrønningen. Ilden siges at være paasat af en sindssyg
Kone. 1852, August, brændte 18 Huse paa Nordenden mel
lem Naboløs og Løkkestræde. Der blev da foretaget en offent
lig Indsamling til de brandlidte Familier, hvorved indkom
3000 Rdlr., der dækkede en Trediedel af Skaden.
G a d e r n e s N a v n e er for
Størstedelen laante fra køben
havnske Gader, da man om
kring 1800 fandt Trang til at
have staaende Navne; tidligere
benævnedes de i Reglen efter
en af de mest kendte Beboere
i Gaden.
Befolkningen,
der oprindelig
var Fiskere, stævnede hertil fra
Østersøens, Skaanes og Dan
marks Kyster, rekruteredes og-
saa i det 18. Aarh. stærkt ude
fra. Blandt Skipperstanden spo
res en betydelig Indvandring af
fremmede Elementer. Navne
som Bl ass, Borg, Fos s, J un-
cher, Kr abbe , Ma lm, Palm,
Passer, Præs t , S t r ømbe r g , S van e, W a l l ø e o. fl. minder
om Tilflytning baade fra Norge og Sverige; men en Del af
denne Indvandring har jo sikkert fundet Sted over København.
Den væsentligste Tilflytning foregik fra de amagerske Byer,
navnlig fra Hollænderbyen. Det fortælles, at denne Bys »Sted
børn« udflyttede til Dragør, og de unge Mænd til hvilke, der ikke
kunde blive Gaarde, og som derfor maatte gaa til Søs, efter-
haanden tog Bopæl her. Sikkert er det: da Skibsfarten var be
gyndt at florere paa Dragør, var det for en stor Del Hollæn
dere, som havde Part deri. 1766 ses, at Dragør havde 74
Skippere, og deraf havde de 30 hollandske eller hollandsk
blandede Navne; det samme Forhold gjorde sig gældende om
kring 1800.